Abstract Forord - Roskilde Universitet

102
På denne vis ser vi også, at en del af de indkaldte og pårørende tog hensyn til at
fremsætte tilpassede ønsker for at opnå en afhjælpning af situationen, der samtidig ville
tilgodese statens interesser. Hvis man havde behov for såtidsorlov som tilstrækkeligt tid til
at få bedriften til at køre rundt, var det normalt at ønske om dette frem for en komplet
hjemsendelse. Årsagerne blev også i højere grad tilpasset de rammer for særlige hensyn,
ministeriet med tiden udstedte. Med udviklingen af antallet af udsættelser i forhold til
antallet af bevilgede orlover eller hjemsendelser, mistede staten mindre i form af tabt
tjenetid, da de indkaldte indvilgede i at aftjene den hele tid, så længe de selv kunne være
med til at planlægge, hvornår den skulle ligge.
Hermed har vi set på hvilke parametre, der har været gældende, hvis en ansøgning
skulle opnå succes i forhandlingen mellem stat og borger. Ministeriets hensigter med
muligheden for at henvende sig, har været gode, men vi har ingen tal på hvor mange der fik
efterkommet deres ønsker. Ønsket om bedre forhold og hjemsendelse har været til stede
lige indtil sikringsstyrkens hjemsendelse. Det viser det følgende vers fra en sang, inden vi
når frem til perspektivering og konklusion. ”Man taler, og man skriver, man snakker,
hvisker, spaar, dog resultatet giver, at her endnu vi gaar; man trøster, og man tænker – og
det er pænt af dem, der slige Tanker skænker til os, der higer hjem.” 188
188 ”I efteraarstravlheden”, Minder fra indkaldelsen 1914.