Abstract Forord - Roskilde Universitet

64
Min. Brandes: Landet trænger haardt til alle de Besparelser, der kan opnaas, og al den Støtte for
Landbruget, der kan skaffes. Vi kan blive henvist til at subsidiere alene ved egne Kræfter. Ministeriet
havde egentlig tænkt sig en Nedsættelse af Styrken med 15000 mand, hvad der ville svare til en
Besparelse af c. 1 Mill. Kr. om Maaneden. Det er rent fantastisk at tro, at vort lille Land, hvilken Styrke
vi end holder under Vaaben, skulle kunne klare sig i en kamp mod Stormagterne, men ogsaa jeg holder
paa, at vi skal vægre os for, om vi bliver angrebne, saa vi kan falde med Ære.
Gmj. Berth: Jeg kan fuldt ud slutte mig til, hvad Overgeneralen har udtalt. Jeg kan ikke forstaa, at det
kan have nogen som helst Betydning for Landbruget, at de 5000 Mand, der er forskellen paa
Ministeriets og Overkommandoens Plan, hjemsendes? 119
Således ser vi linjerne trukket op mellem Overkommandoen og ministrene. Overkom-
mandoen anvendte samme argument som så ofte; at et neutralitetsforsvar krævede en
fornøden styrke. Brandes syn var helt modsat, da han så forsvaret som i bund og grund
nytteløst, hvoraf et forsvar af landet i sidste ende blot ville tjene som et symbol for æren.
Hvad der er mere interessant er Brandes argument om styrkens finansielle byrde for
landet, samt at landbruget burde støttes på al mulig måde. Landbruget var en grundpille
for den danske økonomi, men Berthelsen kunne ikke se betydningsforskellen for
økonomien af en hjemsendelse af 5.000 mand fra eller til.
I mødet med kongen blev der ikke argumenteret ud fra et civilt hensyntagen til
befolkningen, men kun ud fra økonomi, militær- og udenrigspolitik. Dette var selvom de
økonomiske besparelser ved at hjemsende folk samtidigt betød et hensyn til de indkaldtes
civile liv. Munch gengiver mødet i sine erindringer på en lidt anden måde end ovenstående
citat fra referatprotokollen. Hans holdning til Overkommandoen skinner stærkt igennem,
hvor deres synspunkter fremstilles uelegante og han nævner slet ikke Gørtz’s bud på en
reducering på 5.000 mand, hvilket siger ligeså meget om Munchs måde at tænke på, som
det fortæller om, hvordan situationen spandt af. 120
Udgifter til sikringsstyrken
Som vi så i Figur 6 blev statens udgifter i løbet af krigen mere end fordoblet og balancen
røg i drastisk minus, hvilket blev håndteret ved flere og flere statslån. Sikringsstyrkens
udgifter steg og udgjorde stort set det samme som den negative balance. Dette typiske
stridspunkt mellem regeringen og overkommandoen angående sikringsstyrkens størrelse
havde betydning for, hvor meget udstyr og materiel der skulle købes, samt hvor mange
penge, der gik til lønninger og forplejning. Penge som staten egentlig havde kunne spare,
119 Ulrichs referatprotokol 1910-18, II:71.
120 Munch 1961:24-25.