Abstract Forord - Roskilde Universitet

44
Brevene afspejler også en solidaritetstanke, der synes tilstede som en indforståethed
omkring pligten, der skulle udføres for landet, ikke blot for de indkaldte selv, men mere
alment i samfundet. Det var ikke blot et fænomen, der prydede avisernes overskrifter i det
offentlige rum, men også en forståelse hos civile af at være i samme båd, hvor både
indkaldte og ikke-værnepligtige måtte yde.
Denne solidaritetstanke gjorde sig også gældende hos de arbejdsgivere, der skrev
henvendelser på de indkaldtes vegne. Interessant ved arbejdsgivernes henvendelserne er
også, at de fremgik som en privat brevudveksling mellem virksomheden og ministeren, og
fungerede derved ikke som potentielt marketingsværktøj til at skabe goodwill om en virk-
somhed.
Denne solidaritetstanke ligger som en skjult tendens bag mange af de forskellige
handlinger, og kan tyde på, at pligtens mening udgøres af solidaritetsaspektet. Der
optræder i hvert fald en klar forventning til, at staten kan og bør gøre noget i kraft af en
henvendelse. Hvordan denne tanke kommer til udtryk i staten skal vi se gennem grund-
laget i velfærdsforståelsen, samt hvordan forholdet mellem velstand, velfærd og de
konkrete tiltag hos staten tog sig ud.