Abstract Forord - Roskilde Universitet

Ministerielle tiltag
I dette kapitel søger vi at afdække de tiltag, som staten foretog, der havde til hensigt at
afhjælpe de civile problemer, som de indkaldte og deres pårørende lod komme til udtryk i
brevene til Munch. Dette resulterede i både finansielle kompensationer samt tiltag med
særligt hensyntagen til visse grupperinger af indkaldte i form af orlover, fritagelser m.m.
Vi får herved indblik i statens håndtering af de indkaldte og deres pårørendes velfærd
og velstand i forhold til resten af samfundet, og vi analyserer dermed om værnepligtens
byrder havde en grænse i forhold til, hvad staten fandt ret og rimeligt.
Først skal vi se på, hvordan staten gennem Indenrigsministeriet søgte at kompensere
de indkaldte, men også hvordan ministeriet igennem dyrtids- og arbejdsløshedshjælp
imødekom et større samfundsproblem, som de indkaldte blot var en del af. Dernæst under-
søger vi Krigsministeriets og Overkommandoens håndtering af byrderne de pålagde de
indkaldte, da sikringsstyrken hørte under deres ansvar.
Disse ekstraordinære udgifter, som krigen skabte, medførte et økonomisk pres på
både staten og befolkningen. Følgende graf viser et overblik over udviklingen for finans-
årene igennem krigsperioden for tre grupper: Statens samlede udgifter, Sikringsstyrkens
udgifter til hær og flåde og Indenrigsministeriet overordentlige udgifter. Op ad den
lodrette akse ser man udgifter i millioner kroner, og ud af den vandrette akse ser man
finansårenes udvikling fra finansåret 1913-1914 til 1919-1920. Formålet med oversigten er
at give et indtryk over det stigende økonomiske pres landet var udsat for i krigsperioden.
45