Abstract Forord - Roskilde Universitet

som sygeplejersker ved fronten. Dette felt er blevet angrebet med forskellige perspektiver:
samtidens romantisering af kvinderne gennem propaganda; feminisme, stemmeret og
magtbalancen mellem kønnene, og andre igen har fokuseret på de kummerlige levevilkår,
kvinderne har haft. 7 Richard Wall & Jay Winter’s The upheaval of war: family, work and
welfare in Europe, 1914-1918 skal også fremhæves. Her analyseres sociale uligheder,
madforhold, sundhed, forbrug og klasserelationer på hjemmefronten komparativt de
krigsførende lande imellem. Og der stilles spørgsmål ved hvor vidtrækkende konsekvenser
kvindernes funktion under krigen egentlig havde for eftertiden.
I Danmark behandles med et socialhistorisk perspektiv de omfattende dyrtids-
reguleringer, som havde stor indflydelse på landets økonomi. 8 Dansk Velfærdshistorie,
bind 2 – Mellem skøn og ret (2011), redigeret af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og
Niels Finn Christiansen, gennemgår velfærdens markante udvikling i perioden 1898-1933. I
kapitel 3 skriver Søren Kolstrup om velfærdstiltagene under Første Verdenskrig. Dyrtids-
hjælpen beskrives, men i afsnittene om hjælpekasserne nævnes de ekstraordinære under-
støttelser under krigen kun på én linje. Fokus ligger på værdidebatten, hvor det diskuteres
om hjælpekasserne skal ses som brud eller kontinuitet i socialhjælpens historie.
Nordslegsvig – fronten og hjemmefronten
Et emne, som fra dansk side behandles, er nordslesvigernes forhold under krigen. I Dan-
skere på Vestfronten, gennemgår Claus Bundgård Christensen kronologisk slagene på
Vestfronten gennem fortællinger af dansksindede i den tyske hær. Dette perspektiv ’fra
bunden’ er en måde, hvorpå vidnerne får lov at tale og Christensen benytter uddrag fra
breve, som en repræsentation af, hvad der var på sinde hos soldaterne og underbygger
således den almene historie med de partikulære. Af konsekvenser som berørte de indkaldte
og samfundet nævnes fraværet af de indkaldte derhjemme, hvilket gik hårdt ud over det
slesvigske landbrug pga. manglende økonomisk kompensation og arbejdskraft. Metodisk
frembringer det empirisk behandlede en fælles vidneberetning, hvor hyppighed af emne-
forekomster og tendenserne i brevene bestemmer, hvad der var vigtigst for de indkaldte. En
metode, som vi ligeledes benytter i afhandlingen.
Megen regionalhistorie fra Nordslegsvig behandles via forskellige førstehåndsberet-
ninger. Inge Adriansen og Henrik Fangel skriver i Krigens hverdag 1914-18 9 fra 1984 om
både kvindernes vilkår, skolerne, sundhed og forholdet til myndighedernes på hjemme-
7 Fridenson 1992; Ute 1997 + 1988:267-296; Braybon 1998; Braybon & Summerfield 1987; Thom 1998.
8 Andersen & Jacobsen 2012:15-28.
9 Adriansen & Fangel 1984.
9