Abstract Forord - Roskilde Universitet

Konklusion
I Danmark var nødvendigheden af sikringsstyrken således ikke noget, der udbredt var
forståelse for i befolkningen efter krigen var rykket til Belgiens skyttegrave, men den blev
accepteret som tåleligt i kraft af den lydhørhed, som blev udvist til borgernes civile si-
tuation. Brevene viser en gennemgående tendens til, at de indkaldtes forhold til pligten, og
det at være solidariske omkring den, hængte sammen med stabiliteten på hjemmefronten;
hvis situationen i hjemmet var stabil, var der overskud til at fremstå solidarisk omkring
pligten og vice versa.
106
Den lydhørhed der blev udvist for deres problemer viser, at deres brug af politiske
rettigheder blev anerkendt og efterfulgt. Dette ser vi i kraft af de politiske initiativer, der
blev iværksat på baggrund af henvendelserne, hvilket var på trods af de rettighedsbe-
grænsende initiativer, som staten udførte igennem f.eks. aviscensuren.
Neutralitetsforsvaret havde således sine konsekvenser, og de indkaldte gik ikke
smertefrit igennem tjenestetiden selv efter tiltagene, men staten havde dulmet den opfat-
tede smerte herved. Hvor stor en indsats de civile end skulle yde til hævdelsen af neutrali-
teten, oversteg den aldrig smertegrænsen og førte til oprør. I denne optik forblev den
danske statsmagt legitim i de indkaldtes øjne.