Abstract Forord - Roskilde Universitet

Fritagelser
Der var også mulighed for at blive fritaget fra tjeneste, hvis man besad en særlig stilling.
Inden krigen var der allerede truffet bestemmelser om, hvilke grupper der kunne fritages,
og siden blev der føjet flere grupper til, jf. Figur 15. Det var personer ansat ved staten eller
som havde en funktion, der sikrede logistikken, infrastrukturen, sikkerheden og hærens
leverancer, som blev fritaget fra tjenesten.
88
Værnepligtige hvis erhverv fritog dem fra indkaldelse
Bestemt før krigen Tilføjet i løbet af krigen
- Udskrivningsvæsenet.
- Politiet.
- Hærens og Flådens tekniske
tjeneste, fyr-, vager- og
søtransportvæsenet.
- Lodserierne.
- Udenrigsministeriets inden- og
udenlandske tjeneste.
- Postvæsenet.
- Telegraf- og telefontjeneste.
- Statsbanerne og de private baner.
- Københavns Brand- Havne- og
Skattevæsen.
- Bestyrere af elektricitetsværker.
- Københavnske postbude og
reservepostbude (menige).
- Postekspedienter (menige).
- Ekstramænd ved Statsbanerne
(menige).
- Enkelte fuldmægtige og assistenter
i ministerierne.
- Værnepligtige, der var beskæftiget
med leverancer til hæren.
- Skov- og tørvearbejdere.
Figur 15. Det var erhverv der havde betydning for landets logistik, politik, hær og forsyning som kunne opnå
fritagelse fra sikringsstyrken. 172
Denne forskelsbehandling blev bemærket og Gørtz nævnte dette på et møde med Munch:
”Det volder stor Misnøje, at Personale fra Ministerier og andre Statsmyndigheder bliver
hjemsendt, medens Smaakaarsfolk, der ogsaa kan have store Vanskeligheder, maa blive
inde.” 173 Det er nok det eneste eksempel, vi har stødt på, hvor Gørtz tog de indkaldte som
civilpersoners sag i forsvar. Mere præcist drejede hans kommentar sig nok om hans
generelle modstand mod for store mulighedsforskelle mellem indkaldte. Han mente det
skabte utilfredshed og ødelagde disciplinen, og spurgte i februar 1916 Munch, om der
kunne foretages en undersøgelse af, om de, som tidligere havde haft et fritagelsesberet-
tigende arbejde, kunne genindkaldes. 174
172 Bilag til Beretning 1922:476-477; Foranstaltninger af økonomisk rækkevidde.
173 Ulrichs referatprotokol 1910-18, II.
174 Ulrichs referatprotokol 1010-18, III.