Abstract Forord - Roskilde Universitet

Atter og atter fremhævedes det, at disse Indkaldelser paa ubestemt Tid virkede ødelæggende paa
Familiens økonomiske Stilling; det gjaldt baade Menige og værnepligtige Befalingsmænd af Reserven,
der var indkaldt i betydeligt tal. 155
Netop krigens fortsættelse tvang Munch til at omstrukturere indkaldelsesstrukturen i
sikringsstyrken fra en midlertidig karakter, til at kunne håndtere en vedvarende krig.
Afgørelsen blev endelig truffet i Krigsministeriet den 18. februar 1915 med ønsket om
tjenesteperioder på 3 måneders varighed, hvorefter årgangene ville få fri i 5-6 måneder. Det
blev påpeget, hvor svært det var at stille alle tilfredse, men der blev også åbnet op for, at de,
der havde lyst at blive, havde mulighed for dette: 156
En fuldstændig ligelighed kan ikke opnås, da forholdene stiller sig uensartede ved de forskellige våben
og med hensyn til mandskabets fordeling mellem landsdelene. De, der selv ønsker at blive inde, vil
kunne få tilladelse dertil på samme måde som ved tidligere ombytninger. 157
At denne ligelighed ikke kunne opnås, viste sig svært forståeligt for de indkaldte, da man,
ikke underligt, anså det bedre at være indkaldt i to frem for tre måneder: ”Vi, der så godt
som alle har stiftet familie og har selvstændige livsstillinger vil lide uforholdsmæssigt
meget ved at skulle være borte fra vore hjem og livsstillinger tre måneder ad gangen.” 158
Indkaldelsestiden blev på 2-2 ½ måned. 159 Systemet åbnede dog op for muligheder, idet
man som indkaldt havde indflydelse på, hvornår man aftjente sin givne tjenesteperiode.
Indkaldtes øgede indflydelse på sikringstjenesten
Udover, at de indkaldte og deres pårørende kunne regne med periodevise indkaldelser, blev
der også åbnet op for en større mulighed for forhandling om, hvor og hvornår den indkald-
te skulle møde. Muligheden for øget medindflydelse på sin indkaldelse var kærkomment og
et træk, der havde flere konsekvenser:
1) Det kostede ikke staten ekstra udover omkostningerne ved bureaukratiseringen.
Denne ville dog medføre et stort arbejde for militæret og ifølge Gørtz gå ud over disciplinen
og hærens samlede erfaring, 160 og 2) ændringen betød konkret, at der var mulighed for, at
de værnepligtige kunne planlægge deres civile liv i forhold til tjenesten, så den ikke blev en
ruin for arbejde og indkomst, eller sammenfaldende med en evt. fødsel eller sygdom.
155 Munch 1960:240.
156 Det var ikke alle indkaldte som fandt tjenesten negativ, da de som ikke havde haft nogen fremtidsudsigter
ved deres hjem oplevede nye udfordringer pga. sikringstjenesten.
157 Udsendt gennem Ritzau, gengivet i: Bilag til Beretning 1922:350.
158 Breve vedr. sikringsstyrken 1915: ks. 46.
159 Bilag til Beretning 1922:469.
160 Ulrichs referatprotokol 1910-18, II:50.
83