Abstract Forord - Roskilde Universitet

tilfælde bestod velfærden af, hvad der gav mening for dem. Henvendelserne er udtryk for et
tab af velfærd, fordi de netop så det, som gav mening for dem, blive nedbrudt. Således var
de politiske tiltag, i det omfang de kompenserede de indkaldtes tab effektivt, et udtryk for
statens håndtering af deres ansvar for velfærden på dette område. Fra politisk side måles
velfærd typisk i penge og problemstillingen bliver således meget konkret og ligner et
spørgsmål om velstand, men følger dog et andet formål, hvor velstanden er et middel til at
skabe meningsfuld velfærd. Til at belyse disse normer har vi anvendt Habermas’ begrebs-
afklaring om pligt (rettens tvang) og rettigheder som de fremkommer i en demokratisk
retsstat.
Borgerpligt og rettigheder i et demokrati
Hele Habermas’ teori om fakticitet og gyldighed angående den demokratiske retsstat er
ikke for os interessant at bruge i vores undersøgelse, men nogle af hans antagelser indenfor
begreberne om pligt og ret samt deres begrundelsesargumenter er meningsfulde at tage
med og vi vil her præsentere de dele som er væsentlige for vores undersøgelse.
Ifølge Habermas er den moderne ret den domsfældende enhed for den demokratiske
stat og Habermas definerer retten med følgende evner. “Den moderne ret er dannet af et
system af tvingende, positive og - ifølge sine egne krav - frihedsgaranterende normer.” 33
Med dette mener han, at de tilstedeværende normer har en karakter af tvang. Derudover
opstiller Habermas hvorledes folkesuverænitet og menneskerettigheder forudsætter
hinanden. 34 Her mener han, at hvis man indordner sig under den positive rets regler, som
man herved vælger at finde legitime, så er der ikke længere frihed til at vælge, hvordan
man regulerer sit liv i forhold til denne rets beslutninger. Man er herefter underlagt den
legitimerede positive rets procedure og sprog som retssubjekt, dvs. at man som retssubjekt
er tvunget til at handle indenfor den krævende normramme, medmindre man vil udsætte
sig selv for straf. For undersøgelsen betyder dette, at indenfor disse rammer gælder værne-
pligten, som den fremtræder i værnepligtsloven og lov om hærens ordning af 30 september
1909, som et sådan normkrav.
Klageret
En af de frihedsgaranterende normer er klageretten, som skal have en model borgerne kan
bruge, hvilket Habermas opfatter som en garanti af rettigheden selv. Vi ser dette værende
tilfældet i problemstillingen, hvor der er masser af empirisk klagemateriale, hvori der gives
33 Habermas 2005:56.
34 Den demokratiske procedure: Hermed mener Habermas forfatningstanken som sammenstykket af rådslagning
i den ene eller anden form, hvor alle retssubjekter som sådan har stemmeret.
23