Abstract Forord - Roskilde Universitet

52
I alt blev der anvendt over 17 millioner kroner på understøttelse af indkaldtes fami-
lier, og som skrevet gav ministeriet frie beføjelser til hjælpekassebestyrelserne i deres
vurdering af trangssagerne. De indkaldte familier havde ret til understøttelse, hvis der var
trang opstået af de uforskyldte særlige forhold ved krisetiden. Iblandt henvendelserne
tilstillet Munch ser vi, at dette vurderingsspørgsmål til tider udgjorde et problem, da ca. 10
henvendelser oplyste, at de var blevet afvist eller på anden vis ikke fik deres behov aner-
kendt af hjælpekasserne.
Hensigten var, at understøttelserne skulle bruges til, hvad der var et egentligt behov
for, ikke til en opretholdelse af det normale forbrug. I det følgende eksempel opfatter en
hustru understøttelsen som en måde at opretholde normalforbruget, og ikke til egentlig
trang. Overretssagfører J. L. Cohen beretter i udgivelsen for hjælpekasseloven af 1907’s 25
års jubilæum: ”… jeg mindes også en ung kone, som stod ganske uforstående overfor, at
man ville nægte hende hjælp til betaling af det adgangskort til Københavns Sommertivoli,
som hendes mand plejede at købe til hende.” 85
Der må siges at være væsentlig forskel på opfattelsen af understøttelsen som opret-
holder af et minimumsbehov eller som en egentlig løn for et arbejde man selv kan råde over
hvad skal bruges til. Antager man det sidste synspunkt kan man diskutere hvorvidt ind-
kaldelserne til sikringsstyrken stadig var ekstraordinære og ikke nærmere en varig størrelse
i hvilken man var ansat. Et sted hvor man ud over den indkaldtes løn også anså loven om
understøttelse til familien som en retlig løn. Konen der ville bruge understøttelsen til et
tivolikort må have været hvad de konservative frygtede ville blive tendensen, da hun ikke
kunne anses for at være ’virkeligt trængende’ til dette behov.
Nabohjælp på landet
Som vi så i henvendelserne til Munch, handlede meget få af dem om problemer med
hjælpekasserne. Det kan forklares ved, at hjælpekasserne var et indenrigspolitisk og
kommunalt anliggende, og klager vedrørende denne understøttelse endte hos hjælpe-
kasserne og i indenrigsministeriet. 86
Derimod var en stor andel af henvendelserne fra landmænd, som ejede deres egen
gård eller husmandssted, og som ikke kunne opretholde deres bedrift under indkaldelsen.
Hjælpekasserne udbetalte primært pengebeløb eller basale varer til lavere pris, men dette
var ikke tilstrækkeligt for at få driften til at fungere. Kunne en landmand ikke sætte sin lid
til, at hustruen, som i øvrigt kunne rammes af både graviditet og sygdom sammen med evt.
85 Cohen 1932:35.
86 I Indenrigsministeriets arkiv har vi fundet enkelte sager vedr. hjælpekasser.