Abstract Forord - Roskilde Universitet

Ordinære og ekstraordinære understøttelser i kr. jf. lov 237 af 2/10/1914 (fra
År
22/12/1915 lov 320; dyrtidsloven.) ydet af hjælpekasserne
Kommunale hjælpekasser Københavns understøttelsesforening
Ordinære Ekstraordinære Ordinære Ekstraordinære
1914-15 1.321.092 372.881 227.746 459.835
1915-16 3.634.501* 135.218 162.821**
1916-17 1.390.093 6.766.539 80.919 -
1917-18 1.694.082 10.274.979 168.782 -
1918-19 1.674.609 14.446.502 223.165 -
Figur 9. Her ses den voldsomme udgiftsstigning for kommune og stat som de ekstraordinære love om
understøttelse til arbejdsløse og dyrtid medførte. Arbejdsløshedsloven blev lagt ind under den mang-foldige
dyrtidslov 22. december 1915. 106
* 1915-16 er ordinære og ekstraordinære udgifter sammenlagt.
** I perioden 1/4/1915-30/6/1915 hvorefter foreningen ophørte med understøttelserne.
Dyrtids- og arbejdsløshedsloven, som siden blev lagt ind under den første, viser, at de
sociale tiltag fra staten skulle gælde hele befolkningen i anerkendelsen af, at ikke kun de,
der blev direkte berørt af sikringsstyrken, bar tunge byrder. I den offentlige debat hos
aviserne og rigsdagen var der enighed om, at de indkaldte og deres pårørende bar et
tungere åg, og derfor gjaldt lov 162 om understøttelse til indkaldtes familier også krigen ud.
I den politiske debat var det da heller ikke hjælpekasseunderstøttelsen til de indkald-
tes familier, der skilte vandende. Det gjorde den omfattende dyrtidslovgivning derimod, da
den radikalt gik ind og ændrede på arbejdsmarkedet og det frie økonomiske marked. De
mange love og reguleringer viser, at det var hele samfundet, der blev belastet, men at der
samtidigt blev reguleret med hensyntagen til visse befolkningsgrupper, som vurderedes til
at lide større tab end andre, som f.eks. de indkaldtes familier. I disse tilfælde var trangen
direkte påviselig til at være en konsekvens af de ekstraordinære indkaldelser, hvilket også
angives som grund af Schlichtkrull på konferencen i Göteborg i 1917:
Det, der ligger til Grund for Bestemmelsen om den større Refusion af Beløb, der hindrer Trang i Anled-
ning af Indkaldelserne, er utvivlsomt dels, at Aarsagen: Indkaldelsen, er et decideret Statsformål, dels,
at sammenhængen mellem Aarsag og Virkning er forholdsvis let paaviselig. 107
Vores undersøgelse peger på, at hjælpekasseunderstøttelsen muligvis har fungeret efter
hensigten, når behovet var en simpel penge- eller naturalieunderstøttelse, men kom til kort
når årsagerne til et behov om hjælp gjaldt opretholdelse af den indkaldtes drift eller
erhverv, hvorfor muligheden for at henvende sig til Munch blev anvendt.
106 Statistisk Aarbog 1914-20.
107 Schlichtkrull 1917:45.
59