Abstract Forord - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

Grundtonen i den første tendens omhandler typisk en slags opgivende uvished om konsekvenserne, hvorimod den anden grundtone er en mere nøgtern opstilling af ønsker om at kunne planlægge og konsekvenserne, hvis det ikke afstedkommes. Der prøves her at over- bevise modtageren om nødvendigheden af udsættelsen med argumenter, der var orien- terede omkring konsekvenserne frem for de følelsesladede argumenter og fremstillingen af en offerrolle, som ofte er tilfældet i den forrige tendens. Det er ikke fordi problemerne ophørte i 1915, men de indkaldtes opfattelse af, at de havde retningslinjer de kunne operere indenfor, blev fuldt ud adopteret. Følgende graf for 1915 viser udviklingen af ønskerne angående hjemsendelse i forhold til udsættelser. Figur 17. Det samlede antal breve af relevante og irrelevante henvendelser som ligger i Munchs arkiv, hvoraf man ser antallet af fremkomne ønsker om hjemsendelse og udsættelse i forhold til. Det vi ser i grafen er den udvikling, der skete indenfor forståelsen af, hvordan den nye måde at gøre tingene på fungerede. Det dominante før periodereguleringerne i 1915 var hjemsendelse eller orlov i sæsontider og sygdomstilfælde, hvor der efter indførslen af tjenesteperioderne kom et fokus på udsættelse i den ene eller anden retning af sin ind- kaldelsestid. Det som tallene viser f.eks. i maj og juli er en ekstra trafik op til den næste regulering, som forekom i henholdsvis d.6 juni og d.20 august. Da afklaring kom ved reguleringen er det derfor meget naturligt, at højdepunktet for ønskerne om udsættelse ligger måneden før. 96 120 100 80 60 40 20 0 98 Antal ønsker om hjemsendelse & udsættelse i forhold til breve januar 1915 tilmed august 1915 42 6 80 23 8 72 52 Vi har desværre ikke statistisk materiale over ønskerne fra 1914 at sammenligne med, da vi først indførte kvalitativ noteskrivning for samtlige henvendelser fra 1915. Men det ses for januar og februar i 1915 at antallet af ønsker for hjemsendelse er langt højere end 86 13 7 8 6 9 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Antal breve Hjemsendelsesønske Udsættelsesønske 21 56 4 4 109 5 28
ønskerne for udsættelse, hvilket var inden indførelsen af de nye retningslinjer. Udviklingen af dette er interessant at iagttage i forbindelse med den faldende tendens for katastrofale beskrivelser af tjenestens konsekvenser i forhold til de efterfølgende stemningsbeskrivelser af forståelsen for, at der var blevet givet mulighed for at kunne tilpasse tjenesten til sin livssituation. Muligheden alene skabte således en tendens, hvor tjenestetiden forekom mere tålelig end tidligere. Også arbejdsgiverne var aktive med anbefalinger og ønsker på vegne af deres med- arbejdere, hvilket følgende tabel viser udviklingen for. Det synes i første halvår af 1915 at have været særlig problematisk, men vi har ikke fundet nogen mulig forklaring for udviklingen. Tabellen viser dog en tilstedeværelse af arbejdsgiverinteresse iblandt henvendelserne. Månedlig udvikling af henvendelsesårsagen Arbejdsgiver savner Arbejdsgiver savner Procentdel af månedlige henvendelser Jan 15 Feb 15 Mar 15 Apr 15 Maj 15 Jun 15 Jul 15 23 24 16 9 20 5 14 33.3% 43.6% 34.0% 28.1% 31.7% 14.3% 17.9% I brevene ser vi et udbredt engagement fra arbejdsgivernes side, der udover at beskytte deres egeninteresser også forsøgte at varetage de indkaldtes arbejdsplads i en solidarisk sammenhæng. Der forekommer en tendens til, at arbejdsgiverne forsøgte at få deres sag behandlet inden de skulle ud og søge en erstatning for den indkaldte arbejdskraft, der ikke kunne undværes. Indførslen af periodetjenesten kan muligvis forklare det markante fald i antallet af henvendelser fra arbejdsgivere, idet uvisheden om arbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen blev erstattet af en fast forventningshorisont på 2-3 måneder. Det må givetvis have forekommet arbejdsgiveren en tålelig ventetid. Som krigen skred frem øgedes nedslidningen på alle dele af samfundet og man kunne forvente, at tonen blev mere bitter i henvendelserne, men efter at have behandlet ca. halvdelen af den sidste del af henvendelserne for 1918-1919, synes der ikke at optræde væsensforskelle i henvendelsernes stilart. 183 Der optræder enkelte breve, der relaterer sig til de gentagne indkaldelser, men det kan ikke siges at være en tendens iblandt de resterende 183 Vi har kvalitativt behandlet 30 ud af de 66 breve for 1918, og 7 ud af de 13 breve for 1919 samt skimmet de resterende. 97
Page 1 and 2:
Abstract Danish conscripts entering
Page 3 and 4:
Arbejdsløshedslov.................
Page 5 and 6:
Den fjende der skulle kæmpes imod,
Page 7 and 8:
Problemformulering Hvilken forståe
Page 9 and 10:
som sygeplejersker ved fronten. Det
Page 11 and 12:
Universitet Civile i uniform - en u
Page 13 and 14:
Assuming that a leader has managed
Page 15 and 16:
søgt 11. regiments 32. bataljons a
Page 17 and 18:
Af aviser beror undersøgelsen på
Page 19 and 20:
Teoretiske og metodiske overvejelse
Page 21 and 22:
meningstab ved værnepligten, da de
Page 23 and 24:
tilfælde bestod velfærden af, hva
Page 25 and 26:
melse med denne teori så ville reg
Page 27 and 28:
deres sjællandske kammerater. At v
Page 29 and 30:
Kildebehandling I følgende afsnit
Page 31 and 32:
grupperinger hårdere end andre, sa
Page 33 and 34:
120 100 80 60 40 20 0 6 2 4 25 13 1
Page 35 and 36:
Figur 3. Google Maps-oversigt over
Page 37 and 38:
Bemærkelsesværdigt er det lave an
Page 39 and 40:
De værnepligtiges problemer Ved at
Page 41 and 42:
Savn: 40 Omfatter kærester, famili
Page 43 and 44:
Brørup. d. 16/12 1914. Til Forsvar
Page 45 and 46: Ministerielle tiltag I dette kapite
Page 47 and 48: Det sociale net Selvom de mange hen
Page 49 and 50: lier,” 69 og holdningen lå derme
Page 51 and 52: Understøttelser til indkaldte fami
Page 53 and 54: karle, som også kunne indkaldes, k
Page 55 and 56: ordentlige Forhold.” 94 Igen var
Page 57 and 58: Figur 8. Blanket til udfyldelse hvi
Page 59 and 60: Ordinære og ekstraordinære unders
Page 61 and 62: udgifter som staten brugte derpå,
Page 63 and 64: Striden mellem Overkommandoen og Kr
Page 65 and 66: hvis sikringsstyrken blev indskræn
Page 67 and 68: pligtfølelse, havde dog forskellig
Page 69 and 70: Figur 10. Side 1 af ansøgningen fr
Page 71 and 72: Det bemærkelsesværdige ved afvisn
Page 73 and 74: Den desperate stemning kom her til
Page 75 and 76: Opsamling De mange henvendelser der
Page 77 and 78: Hjemsendelsen af de gifte Som vi ha
Page 79 and 80: var, for at bøde paa Forholdene.
Page 81 and 82: Ministeren samtidig vil træffe en
Page 83 and 84: Atter og atter fremhævedes det, at
Page 85 and 86: Ved armédagsbefaling Værnepligtig
Page 87 and 88: I et notat fra 1917 var der tilføj
Page 89 and 90: Brevene til Munch indeholder sådan
Page 91 and 92: De indkaldtes verden Vi har set på
Page 93 and 94: Vi mener også at hele næste års
Page 95: kunne spekulere i, om et spørgsmå
Page 99 and 100: Da brevet er skrevet af en politike
Page 101 and 102: var nok. At ansøge om såtidsorlov
Page 103 and 104: Afrunding Følgende er en perspekti
Page 105 and 106: epræsentative for et alment samfun
Page 107 and 108: Litteraturliste Trykte historiske k
Page 109 and 110: 0210-121. 11. Regiment. 32. Bataljo
Page 111 and 112: Lidegaard, Bo: (2003) Overleveren,
Page 113 and 114: Bilag 2 Indkaldelsesordre i plakatf
Page 115: Bilag 4 Valby den 13/11 14 Til Krig
show all

Abstract Forord - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?