Abstract Forord - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

Opsamling Således har vi fået et indblik i Overkommandoens og Krigsministeriets arbejde i forhold til, hvordan der skulle tages hensyn til de indkaldte til sikringsstyrkens civile liv. Der var et modsætningsforhold mellem Overkommandoen og Krigsministeriet i tilgangen til sikringsstyrkens funktion. De militære myndigheder udtalte sig som fagfolk for en virksomhed med et formål, der var at sikre Danmarks neutralitet gennem et stort, stærkt og velfungerende militærvæsen. Heroverfor stod regeringen og Krigsministeriet med Munch i spidsen for en anden holdning, at kun hvis risikoen for et fjendtligt angreb var rimelig, blev en stor sikringsstyrke nødvendig. 90 Overgangen til periodevise reguleringer åbnede op for en mulighed for, at de indkaldte kunne planlægge deres civile liv i overensstemmelse med deres militære, og med muligheden for at få udsættelse af ens indkaldelse, blev der åbnet op for en forhandlings- situation mellem stat og borger. Det vidner brevene til Munch om blev udnyttet. Samtidig vidner ministeriets mulighed for hjemsendelser af de gifte, samt de særlige orlover til bestemte erhverv om, at retfærdighed ikke var lig med, at alle personer var stillet lige for loven. Man anså de gifte som social gruppe for vigtigere at imødekomme end ugifte, da Munch på baggrund af henvendelserne til ham vurderede, at de var den gruppe af indkaldte, der led mest. De var typisk etablerede familieforsørgere med forretning eller bedrift. Netop de indkaldtes erhverv betød om de kunne få tilstillet de særligt givne orlover, som gjaldt indkaldte med erhverv, der var vigtige at opretholde i et samfundsøkonomisk perspektiv. Der kan der være tale om en lighedsforståelse som angår fordelingen af smerte, som i utilitaristisk forstand går ud på at mindske den samlede mængde af denne. Fordelin- gen af byrderne skulle samlet set være med til at mindske byrderne mest for dem, der led mest. Med det overordnede perspektiv på statens tiltag centraliseret omkring Inden- og Krigsministeriet, undersøges følgende situationen fra de indkaldtes perspektiv, med udgangspunkt i de mange henvendelser, der fandt vej til Munch.
De indkaldtes verden Vi har set på en stor del af de strukturer, der gjorde sig gældende for de indkaldte. Men hvordan blev det opfattet? Det undersøges i dette afsnit gennem de stemningsbilleder, der kommer til udtryk i brevene. Det vi gerne vil vise, er den måde, hvorpå de indkaldte og pårørende tænkte ud fra deres handlinger. Derved kommer vi nærmere spørgsmålet om, hvad de følte angående meningen med værnepligten. På denne måde mener vi at komme tættere på den tilgang, som den nye kulturhistorie lægger op til med fokus på individets situation i forhold til samfundets strukturer. Indkaldelserne var ekstraordinære for de værnepligtige, og dermed en afvigelse fra den civile hverdag, der udgjorde normen for dem. Men indkaldelserne blev til en hverdag, som de skulle forholde og tilpasse sig til. Det umiddelbare stemningsbillede i slutningen af 1914, som fremkommer af kilderne, er præget af desperation. Den nye situation var et brud med en hverdag, som de havde selvbestemmelse over, og de havde svært ved tilpasse sig og i praksis få til at fungere. Ofte udtrykkes ikke et direkte ønske om økonomisk hjælp i den forstand, at staten skulle kompensere for deres tab, men i stedet lempe de forhold, der holdt dem ”fanget” i tjenesten. De kunne nemlig ikke passe deres arbejde og gik således glip af vitale arbejdsperioder, der skulle skabe den indtægt, som var nødvendig for deres frem- tids eller deres families overlevelse. I det følgende brev skrevet af Martin Andersen Nexø på vegne af en M.P. Christensen, optræder flere årsager, der alle er meget sigende for de almene indtryk, vi har fået gennem brevene. Det er dog et sjældent tilfælde, at så mange forskellige problemer optræder i samme brev og det gode ved dette eksempel er, at vi kan vise en hel række tilfælde ved et enkelt brev. ”[stednavn]” Espergærde 20 oktober 1914 (besv) Kære Hr. P. Munch! Menig nr. 481 af 1909, 17. bataljon, 4. kompagni M.P. Christensen tjenstgørende ved 34. bataljon, 4. kompagni har i disse dage ansøgt Krigsministeriet om tilladelse til at bytte med en menig af årgang 1907 eller 1908. Ansøgeren, som jeg kender personlig, har bedt mig om at lægge et godt ord ind for sig, og dette kan jeg med så meget bedre samvittighed gøre, som jeg ved, at han, der i forvejen er hårdt ramt, lige- frem trues på sin eksistens af indkaldelsen. Hr. Christensen er ansat hos Hornung & Møller som færdigmager og hører til dette firmas fineste arbejdere. Imidlertid nærer han en vistnok begrundet frygt for, at firmaet ikke kan blive ved at 91
Page 1 and 2:
Abstract Danish conscripts entering
Page 3 and 4:
Arbejdsløshedslov.................
Page 5 and 6:
Den fjende der skulle kæmpes imod,
Page 7 and 8:
Problemformulering Hvilken forståe
Page 9 and 10:
som sygeplejersker ved fronten. Det
Page 11 and 12:
Universitet Civile i uniform - en u
Page 13 and 14:
Assuming that a leader has managed
Page 15 and 16:
søgt 11. regiments 32. bataljons a
Page 17 and 18:
Af aviser beror undersøgelsen på
Page 19 and 20:
Teoretiske og metodiske overvejelse
Page 21 and 22:
meningstab ved værnepligten, da de
Page 23 and 24:
tilfælde bestod velfærden af, hva
Page 25 and 26:
melse med denne teori så ville reg
Page 27 and 28:
deres sjællandske kammerater. At v
Page 29 and 30:
Kildebehandling I følgende afsnit
Page 31 and 32:
grupperinger hårdere end andre, sa
Page 33 and 34:
120 100 80 60 40 20 0 6 2 4 25 13 1
Page 35 and 36:
Figur 3. Google Maps-oversigt over
Page 37 and 38:
Bemærkelsesværdigt er det lave an
Page 39 and 40: De værnepligtiges problemer Ved at
Page 41 and 42: Savn: 40 Omfatter kærester, famili
Page 43 and 44: Brørup. d. 16/12 1914. Til Forsvar
Page 45 and 46: Ministerielle tiltag I dette kapite
Page 47 and 48: Det sociale net Selvom de mange hen
Page 49 and 50: lier,” 69 og holdningen lå derme
Page 51 and 52: Understøttelser til indkaldte fami
Page 53 and 54: karle, som også kunne indkaldes, k
Page 55 and 56: ordentlige Forhold.” 94 Igen var
Page 57 and 58: Figur 8. Blanket til udfyldelse hvi
Page 59 and 60: Ordinære og ekstraordinære unders
Page 61 and 62: udgifter som staten brugte derpå,
Page 63 and 64: Striden mellem Overkommandoen og Kr
Page 65 and 66: hvis sikringsstyrken blev indskræn
Page 67 and 68: pligtfølelse, havde dog forskellig
Page 69 and 70: Figur 10. Side 1 af ansøgningen fr
Page 71 and 72: Det bemærkelsesværdige ved afvisn
Page 73 and 74: Den desperate stemning kom her til
Page 75 and 76: Opsamling De mange henvendelser der
Page 77 and 78: Hjemsendelsen af de gifte Som vi ha
Page 79 and 80: var, for at bøde paa Forholdene.
Page 81 and 82: Ministeren samtidig vil træffe en
Page 83 and 84: Atter og atter fremhævedes det, at
Page 85 and 86: Ved armédagsbefaling Værnepligtig
Page 87 and 88: I et notat fra 1917 var der tilføj
Page 89: Brevene til Munch indeholder sådan
Page 93 and 94: Vi mener også at hele næste års
Page 95 and 96: kunne spekulere i, om et spørgsmå
Page 97 and 98: ønskerne for udsættelse, hvilket
Page 99 and 100: Da brevet er skrevet af en politike
Page 101 and 102: var nok. At ansøge om såtidsorlov
Page 103 and 104: Afrunding Følgende er en perspekti
Page 105 and 106: epræsentative for et alment samfun
Page 107 and 108: Litteraturliste Trykte historiske k
Page 109 and 110: 0210-121. 11. Regiment. 32. Bataljo
Page 111 and 112: Lidegaard, Bo: (2003) Overleveren,
Page 113 and 114: Bilag 2 Indkaldelsesordre i plakatf
Page 115: Bilag 4 Valby den 13/11 14 Til Krig
show all

Abstract Forord - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?