Abstract Forord - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

Indholdet i ansøgningen var meget typisk for de indkaldte i 1914, hvis erhverv har været ansættelse i en virksomhed, og hvis ansættelse var i fare for at blive givet til en anden hvis ikke de kunne komme tilbage. Pedersen anførte, at han med flid og uddannelse havde nået den livsstilling han som tilskærer besad og som han nu var i fare for at miste. 68 Som det ses i Figur 11 nedenfor, blev sagen først taget op d. 23. september af 32. bataljons 2. kompagni, som uden anmærkninger anbefalede ansøgningen om 14 dages orlov og videresendte den til 32. bataljon. Hos bataljonen blev andragendet dog d. 25. september ikke anbefalet med begrundelsen, ”da sikkert mange har ligeså vægtige grunde at fremføre til en 14 dages orlov.” Sagen stoppede dog ikke ved ikke-anbefalingen, idet den blev sendt videre til Frontkommandoen på Nordfronten som d. 25. september tilsluttede sig bataljonens vurdering om, at ”de anførte grunde ikke synes ganske særlig vægtige.” Frontkommandoen på Nordfronten sendte herefter sagen videre til Overkommandoen, hvor Ott0 Moltke, som var chef for adjudanturafdelingen, d. 28. september valgte ikke at bevilge den ansøgte orlov, hvorefter sagen blev sendt retur ad kommandovejen med af- gørelsen. Hvis kompagni eller bataljon anbefalede en ansøgning, blev der typisk givet en forklaring, som kunne lyde: ”på grund af de for andrageren særdeles betydningsfulde forhold, …”. Pedersens kompagni anbefalede dog uden en forklaring, men vedlagde stam- og straffe- liste hvor man kan læse, at han under rekruttiden den 3. august 1908 blev straffet med mørk arrest i tre dage for drukkenskab, udeblivelse og for at have forladt kompagniets indkvartering uden tilladelse. Straffelisterne har været et pejlemærke i vurderingen af, om ansøgeren ud over sin årsag var en god og eksemplarisk soldat, som derfor også havde gjort sig fortjent til sit ønske. F.eks. kunne der i tilknytning til en anbefaling stå: ”da ansøgeren er en meget flink underofficer…”, hvorfor kompagnichefens indtryk af ansøgeren kunne være udslagsgivende for hans anbefaling. I visse tilfælde havde ansøgeren fået attesteret sit andragende af andre personer. I Pedersens tilfælde var det fabrikant Krieger fra Amager- torv 23 og grosserer Horndahl, Amagertorv 7. Vidnerne tjente som garanter for, at det ansøgeren anvendte som årsag og argument for ansøgningen var korrekt. Desuden var det typisk prominente sociale personligheder, som attesterede. Pedersens attestanter var naboer til Pedersens arbejdsplads, skrædderfirmaet Carl & Martin Larsen, som lå på Købmagergade 7, men om de også var personer af status, kan vi ikke sige.
Figur 10. Side 1 af ansøgningen fra Pedersen om orlov sendt ad kommandovejen. Nederst ses attesteringerne. 69
Page 1 and 2:
Abstract Danish conscripts entering
Page 3 and 4:
Arbejdsløshedslov.................
Page 5 and 6:
Den fjende der skulle kæmpes imod,
Page 7 and 8:
Problemformulering Hvilken forståe
Page 9 and 10:
som sygeplejersker ved fronten. Det
Page 11 and 12:
Universitet Civile i uniform - en u
Page 13 and 14:
Assuming that a leader has managed
Page 15 and 16:
søgt 11. regiments 32. bataljons a
Page 17 and 18: Af aviser beror undersøgelsen på
Page 19 and 20: Teoretiske og metodiske overvejelse
Page 21 and 22: meningstab ved værnepligten, da de
Page 23 and 24: tilfælde bestod velfærden af, hva
Page 25 and 26: melse med denne teori så ville reg
Page 27 and 28: deres sjællandske kammerater. At v
Page 29 and 30: Kildebehandling I følgende afsnit
Page 31 and 32: grupperinger hårdere end andre, sa
Page 33 and 34: 120 100 80 60 40 20 0 6 2 4 25 13 1
Page 35 and 36: Figur 3. Google Maps-oversigt over
Page 37 and 38: Bemærkelsesværdigt er det lave an
Page 39 and 40: De værnepligtiges problemer Ved at
Page 41 and 42: Savn: 40 Omfatter kærester, famili
Page 43 and 44: Brørup. d. 16/12 1914. Til Forsvar
Page 45 and 46: Ministerielle tiltag I dette kapite
Page 47 and 48: Det sociale net Selvom de mange hen
Page 49 and 50: lier,” 69 og holdningen lå derme
Page 51 and 52: Understøttelser til indkaldte fami
Page 53 and 54: karle, som også kunne indkaldes, k
Page 55 and 56: ordentlige Forhold.” 94 Igen var
Page 57 and 58: Figur 8. Blanket til udfyldelse hvi
Page 59 and 60: Ordinære og ekstraordinære unders
Page 61 and 62: udgifter som staten brugte derpå,
Page 63 and 64: Striden mellem Overkommandoen og Kr
Page 65 and 66: hvis sikringsstyrken blev indskræn
Page 67: pligtfølelse, havde dog forskellig
Page 71 and 72: Det bemærkelsesværdige ved afvisn
Page 73 and 74: Den desperate stemning kom her til
Page 75 and 76: Opsamling De mange henvendelser der
Page 77 and 78: Hjemsendelsen af de gifte Som vi ha
Page 79 and 80: var, for at bøde paa Forholdene.
Page 81 and 82: Ministeren samtidig vil træffe en
Page 83 and 84: Atter og atter fremhævedes det, at
Page 85 and 86: Ved armédagsbefaling Værnepligtig
Page 87 and 88: I et notat fra 1917 var der tilføj
Page 89 and 90: Brevene til Munch indeholder sådan
Page 91 and 92: De indkaldtes verden Vi har set på
Page 93 and 94: Vi mener også at hele næste års
Page 95 and 96: kunne spekulere i, om et spørgsmå
Page 97 and 98: ønskerne for udsættelse, hvilket
Page 99 and 100: Da brevet er skrevet af en politike
Page 101 and 102: var nok. At ansøge om såtidsorlov
Page 103 and 104: Afrunding Følgende er en perspekti
Page 105 and 106: epræsentative for et alment samfun
Page 107 and 108: Litteraturliste Trykte historiske k
Page 109 and 110: 0210-121. 11. Regiment. 32. Bataljo
Page 111 and 112: Lidegaard, Bo: (2003) Overleveren,
Page 113 and 114: Bilag 2 Indkaldelsesordre i plakatf
Page 115: Bilag 4 Valby den 13/11 14 Til Krig
show all

Abstract Forord - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?