Abstract Forord - Roskilde Universitet

Den desperate stemning kom her til udtryk og brevet blev noteret ”Besv.” øjensynligt af
Munch, hvor han muligvis forbarmede sig over hustruen og beordrede Overkommandoen
til at foranstalte det fornødne.
Andre ansøgninger var fra pårørende som skrev, at den indkaldte, som de ansøgte på
vegne af, ikke kendte noget til, at den pårørende skrev til Munch. I eksemplet her fra 22.
februar 1915 var der tale om en velmenende nabo til den indkaldte: ”Jeg har ikke talt med
Jeppesen om dette mit forehavende, hvorfor jeg da heller ikke kan give Dem nærmere
underretning om nr. og lign., men det er min overbevisning, at det vil lette ham for hans
bekymringer, …” 134 Eksempler som disse viser, at solidaritet med de indkaldtes situation var
tilstede privat i samfundet og ikke kun noget som aviserne og foreningerne skiltede med.
De private henvendelser var muligvis en tand for meget for Munch, da der d. 10.
oktober 1914 blev sendt en skrivelse til Overkommandoen fra Krigsministeriet med et
ønske om at få indskærpet, at ansøgningerne fra de værnepligtige fortsat skulle indsendes
ad kommandovejen. 135 Vurderet ud fra mængden af brevene i Munchs arkiv fra efter
oktober 1914 forhindrede ordren ikke ansøgerne i at forsøge at få sin sag fremmet gennem
privat henvendelse til Munch.
Den præcise sagsgang for henvendelserne til Munch var lidt mudret og handler om, at
der både optræder henvendelser til Overkommandoen, ministeriet, Munch, folketings-
mænd etc. Det lader til, at både Overkommandoen og Krigsministeriet havde beslutnings-
kompetence, men da Overkommandoen hierarkisk hørte under Krigsministeriet, var det
Munch der retligt havde det sidst ord.
Den offentlige - breve sendt til aviser
Den tredje gruppe af modtagerne af brevene i Munchs arkiv var henvendt en redaktør ved
en avis med ønsket om enten at trykke en klage heri eller med bønnen om at udvirke noget
for afsenderens sag. I brevene har vi set en tendens til at gå sammen og skrive en fælles
klage til aviser om typisk materielle forhold ved en afdeling eller over behandlingen fra en
overordnet, hvilket gav det en offentlig karakter frem for privat. Disse var dog typisk uden
for vores relevanskriterium, hvor de enkelte henvendelser vi har med i vores undersøgelse
til aviserne orienterede sig om hjemlige forhold. 136
Som nævnt er primært Roskilde Dagblad samt Politiken gennemgået for perioden
august 1914 og året ud. Derudover har vi skimmet Københavns Amts Socialdemokrat, da vi
i klagerne til Munch fandt adskillige ’pakker’ af klager netop fra Socialdemokraten og
134 Breve vedr. sikringsstyrken 1915: ks. 46.
135 Journal for udgående sager 1914-15.
136 Se Henvendelsernes relevans.
73