Abstract Forord - Roskilde Universitet

lier,” 69 og holdningen lå dermed på linje med det opstillede princip om lige velfærd under
ansvar jf. afsnittet Teoretiske og metodiske overvejelser.
Det var for samtlige partier positivt, at hjælpen skulle udgå fra de kommunale hjælpe-
kasser. Da bestyrelserne var baseret på frie og lige valg ude i kommunerne, blev det set som
en tillidserklæring og en anerkendelse af, at de til bestyrelsen valgte borgere, var dem der
havde bedre indsigt i at forvalte opgaven. Det var en konstruktion som flugtede med Det
Radikale Venstres liberale mål om udvidet kommunal selvbestemmelse, 70 og som billigedes
af Venstre og Højres tillid til kommunalbestyrelserne. Socialdemokratiet udtrykte mindre
tillid, men et håb om, at kommunerne ville benytte sig af lovens tilbud. 71
Derudover fandtes der ikke et etableret administrativt og effektuerende alternativ til
hjælpekasserne. Den seneste fattiglov fra 1891, men som rakte længere tilbage i tiden, blev
mere og mere kritiseret, da der lå et helt andet syn til grund for, hvem der kunne modtage
hjælp herfra. Alle, der ikke kunne tjene til livets ophold, kunne modtage fattighjælp, men
derved blev man deklasseret og mistede nogle af sine borgerrettigheder. 72 Diskussionen kan
opsummeres til at handle om man var selv- eller uforskyldt i sin trang til hjælp, eller med
datidens termer, hvem der var værdigt trængende eller ej. Dem der modtog fattighjælp,
ansås til dels at være selvforskyldte i deres misere. Hjælpekasserne skulle derimod hjælpe
de værdigt trængende, som virkeligt forsøgte at undgå fattighjælp. 73 Hjælpekassebestyrel-
serne blev givet mandat til at yde støtte til de ekstraordinært indkaldte, som de vurderede
havde brug for støtte og med et beløb, som også skulle fastsættes ud fra ansøgernes trang. 74
Regeringen havde ingen pligt til at yde støtte til de indkaldte, da Danmark ikke var i
krig. 75 Alligevel forventedes det fra flere sider, at staten ville gøre sit i en så ekstraordinær
kritisk situation som udbruddet af krigen i Europa, Danmarks neutralitet og indkaldelsen
af sikringsstyrken var. 76
69 8. møde, 6. aug. 1914. Forhandlinger 1914:64. Kursivering foretaget af os.
70 Principprogram 1905:pkt. 2.
71 Hhv. Jensen-Sønderup (V), Hammerich (H) og K. M. Klausen (S), 8. møde, 6. aug. 1914. (Overordentlige
Forhandlinger 1914:63-64.)
72 Kolstrup 2011:151. I fattigloven fra 1891 var der dog nogle grupper som kunne modtage hjælp uden følgende
tab af rettigheder.
For et overblik over og diskussion af periodens socialvæsen, se Petersen, Petersen & Christiansen 2011:85-
147. Som samtidskilde kan henvises til K. K. Steincke (1880-1963), cand. jur., socialdemokratisk debattør,
politiker, justits- og socialminister. Steincke arbejdede bl.a. for Frederiksberg Fattigvæsen og skrev flere
kritikker af den danske sociallovgivning – bl.a. Fremtidens Forsørgelsesvæsen fra 1920. I 1929 blev han
socialminister og udformede Socialreformen af 1933 som i vid udstrækning byggede på hans eget værk fra
1920.
73 Sommer-Andersen 1926:277; Kolstrup 2011:170.
74 Cirkulære nr. 120 af 8. august 1914. (Ministerialtidende 1914:164.)
75 Fattigloven 1891 §61: ”I Krigstilfælde træffer Regeringen Foranstaltning, til at Forsørgelsen af tjenstgørende
Militæres Familier sker i Overenstemmelse med Grundsætningerne i Loven om Forsørgelse af deslige
Familier af 12te Marts 1864, saaledes at Forsørgelsen ikke medfører de Følger, som flyde af en fra
Fattigvæsenet modtagen Understøttelse.” (Sommer-Andersen 1926:27.)
76 Politiken den 4. aug. 1914.
49