Abstract Forord - Roskilde Universitet
Abstract Forord - Roskilde Universitet
Abstract Forord - Roskilde Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kildevalg<br />
Buus og Ahmt & Hermansen har identificeret og kort behandlet enkelte af brevene i Breve<br />
vedr. Sikringsstyrken 1914-19 i Munchs arkiv gennem deres arbejde med befolkningens og<br />
de indkaldtes forsvarsvilje ved Tunestillingen. Vinklen på denne afhandling er, hvilke<br />
årsager og argumenter, der blev brugt fra de indkaldtes side i forsøget på at få myndig-<br />
hederne til at afhjælpe deres trængte situation. Til belysning heraf er brevene gode kilder.<br />
Afhandlingen har således lagt vægten på arkivalier, der primært befinder sig i Krigsministe-<br />
riet eller i forlængelse heraf.<br />
14<br />
Brevene befinder sig på Rigsarkivet i P. Munchs private arkiv i serien Militære sager.<br />
1909-1940. 20 De er skrevet i perioden fra august 1914 til godt ind i 1919 og består af ca. 1650<br />
breve. Af dem har vi statistisk og kvalitativt behandlet brevene skrevet mellem august 1914<br />
til og med juli 1915, og de resterende har vi læst stikprøvevist, og anvendt til at vurdere<br />
tematiske ændringer 1914-18. Udover indkaldte eller deres pårørende kan afsenderne være<br />
politikere, som har modtaget et andragende fra en indkaldt eller dennes pårørende, og<br />
derefter sendt en anbefaling videre til Munch, Krigsministeriet eller anden politiker. Ofte er<br />
ansøgningerne attesteret af prominente personer, som skulle garantere for rigtigheden af<br />
årsagerne. Attestationerne sammen med den store mængde af politikere som anbefaler<br />
ansøgningerne, vidner om en pålidelighed om det ansøgte. I øvrigt var der fra ministeriets<br />
side krav om attestationer, men det vender vi tilbage til senere.<br />
Det er ikke lykkedes os at fastslå, om brevene er landet direkte på Munchs bord, eller<br />
om de har været omkring Krigsministeriet forinden, som sammen med Overkommandoen<br />
officielt tog sig af sådanne sager. Forklaringen på hvorfor det var Munch, der modtog<br />
brevene kommer vi tilbage til senere, men en af typiske årsager var, at mange henvendelser<br />
blev afvist, hvis de indsendtes ad militærets kommandovej. Notitser på brevene vidner om,<br />
at Munch selv tog sig af brevene, men også embedsmænd, i hvilket tilfælde Munch muligvis<br />
blot har skimmet henvendelserne igennem. Munch var ikke den eneste modtager af hen-<br />
vendelser fra soldater og deres pårørende. I Krigsministeriets kopibøger over udgående<br />
breve har vi fundet kopier af svar på lignende henvendelser, men ikke henvendelserne fra<br />
Munchs arkiv selv. 21<br />
I øvrigt var den officielle og korrekte vej for en indkaldt at sende sine spørgsmål ad<br />
den militære kommandovej, hvorfor der i bataljonsarkiverne findes mængder af breve.<br />
Derfor har vi, for at orientere os om hvordan kommandovejshenvendelser ser ud, under-<br />
20 Arkivserien består af 10 enheder, hvoraf vi har undersøgt kassenumrene 43-47.<br />
21 Kopibog vedr. forandring.