Abstract Forord - Roskilde Universitet

Dyrtidslovene
Augustdagene var kaotiske i den danske befolkning og politikerne erkendte også hurtigt, at
med krigen fulgte vareknaphed og prisstigninger. Dette medførte, at en lov om forbud mod
eksport af visse varer blev gennemført d. 6 august og dagen efter, d. 7. august vedtoges lov
nr. 164: Midlertidig Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer. Dagen efter
igen, d. 8 august, blev det med lov nr. 173 bekendtgjort, at der ville blive nedsat en over-
ordentlig Kommission til Regulering af Prisen på Levnedsmidler og Varer og Rode fik
igennem disse tiltag vide beføjelser til at regulere maksimalpriser, beordre afleveringspligt,
samt rationere føde- og råvarer. 101
58
Disse reguleringer var til stor gene for store dele af befolkningen. For de liberale var
det et knæk, da staten i vid udstrækning fik mulighed for at regulere markedet. For social-
demokraterne var det en sejr for deres mindrebemidlede og i vid udstrækning lønmod-
tagende og huslejende vælgerskarer. Det frie marked i Danmark regerede ikke længere – og
kom aldrig rigtig til det igen. 102 Landmændene kunne ikke forstå hvorfor de, som tidligere
havde lidt under markedets vilkår, ikke nu måtte nyde højkonjunkturen. 103 For de radikale
var reguleringerne i tråd med i hvert fald Munchs og Rodes socialradikale idéer om det
nødvendige i statslige indgreb, når og hvis det gik ud over ’uforskyldt trængende’. 104
Dyrtidssystemet blev enormt og hjælpen kom til at omfatte hele befolkningen – med
deraf følgende voldsomme udgifter for staten, jf. Figur 9. Udgifter Rode skulle søge hos
finansminister Brandes. Schlichtkrull siger det meget direkte i foredraget fra 1917:
… [modtagere af hjælpen] kender overhovedet ikke til Grænser, hverken hvad Indtægt eller Formue
angaar. Dyrtidens Tryk hviler nu paa de allerfleste Dele af Befolkningen, og Loven tager Konsekvensen
heraf ved at tillade, at Foranstaltningerne træffes til Fordel for hele Befolkningen. 105
101 Lovtidende for 1914, 1915:691.
102 Christiansen, Petersen & Petersen 2011:761.
103 ibid.46.
104 Forhandlinger 1916:852.
105 Schlichtkrull 1917:47.