Abstract Forord - Roskilde Universitet

tage stilling til de indkaldtes civile situation (erhverv, familie, alder m.m.). En retfærdig-
hedsforståelse som denne ville lade byrderne gå ud over dem, det ville genere mindst, og
lette åget for dem, som man som politikere eller samfund vurderedes tynget mest ved
indkaldelserne, hvilket i vid udstrækning betød dem, som havde selvstændig bedrift eller
virksomhed samt en familie at forsørge.
80
Det var i denne optik, at Munch mente, at de gifte var dem, der led mest under
tjenesten. 148 Desuden ville hjemsendelserne af gifte lette hjælpekassernes udgifter og gøre
dem i stand til at understøtte andre indkaldte, som ikke havde en familie at forsørge. Det
var nye rekrutter og et par ældre årgange, der skulle erstatte de hjemsendte. Tilknyttet
forslaget var også, at de kommende indkaldte havde udsigt til en tidssat indkaldelse på to
måneder, i stedet for den uvished den nuværende styrke havde vedr. udsigterne til hjem-
sendelse.
Forslaget om ombytninger blev af Berntsen (V) i store træk bifaldt, men han hæftede
sig ved den ikke tidligere sete eller anvendte ordning at sende gifte hjem frem for andre.
Han var ikke direkte imod hjemsendelser af visse grupper frem for andre, men fandt ikke,
at de gifte nødvendigvis led mere end andre. De ugifte kunne ligeså vel have investeret en
masse penge i virksomhed eller ejendom og derved være tilsvarende generede af tjenesten i
kraft af deres fravær. 149 Ligeledes ville de nyindkaldte ældre årgange også have gifte iblandt,
hvoraf problemet ville eksistere igen, og hjælpekasserne ikke blive lettet for udbetalinger.
Berntsen advokerede derimod for en hjemsendelse af hele årgange, da dette ville være
lettere for de indkaldte at forholde sig til. Bernsten anså Munchs tanke for smuk og
velment, men i bund og grund svær at forklare retfærdigheden i for de ugifte. Klausen (S)
var til gengæld mere positiv overfor forslaget, da han som mange andre rigsdagsmænd
havde modtaget mange dystre breve fra indkaldte og deres hustruer. Han mente ligeledes,
at ”…det er rigtigt, at Byrderne fordeles ligeligt, …” men at lighed for ham betød, at byrden
pålagdes dem der kunne tåle den bedst – dvs. de unge frem for de ældre. 150 Retfærdighed
var således kernen i diskussionen omkring hvem der fortjente at blive hjemsendt og der
blev ikke opnået nogen enighed ved forslagets fremlægning.
Forhandlingen overgik til et udvalg som blev delt to fløje, hvilket reflekterede den
debat, der havde været i folketinget, hvor den ene side var enig med Munch, og hvor den
anden side med Berntsen i spidsen mente, at de ugifte af ældre årgange med erhverv skulle
være på lige fod de med de gifte. Udvalget afgav deres betænkning d. 3. december med
forventningen, at
148 Forhandlinger 1914:sp.1443.
149 ibid.:1469.
150 ibid.:1472.