Abstract Forord - Roskilde Universitet

30
”Kære Svendborg
Man har bedt mig anbefale medfølgende Ansøgning hvad jeg kan af godt Hjerte…”
Formålet med dette er at illustrere, hvordan vi læseteknisk er gået til værks. De lettere
breve kan læses uden problemer, men i de dunkle tilfælde har vi benyttet os af associativ
læsning, med hvilket vi mener følgende: Efter af have sporet os ind på typiske ord for
konteksten i disse breve, som f.eks. orlov, hustru, livsstilling, m.v. åbnede det op for en
større forståelse om indhold, hvorefter brevet blev læst igennem igen indtil teksten gav
mening i sammenhæng. Dette har den betydning, at der for de meget svære håndskrifter,
kan være opstået fejlfortolkninger i enkelte breve i læsningen, som kan have gået videre i
den statistiske optælling. For at imødegå dette har vi i de svære tilfælde krydsrefereret
brevene med hinanden. Derfor kan vi præsentere et gennemarbejdet billede af indholdet af
alle de behandlede breve i forhold til vores statistiske bearbejdning. Den største udfordring
har været at identificere navne, både på personer eller steder, hvor vi til tider har været
prisgivet. 50 Det skal nævnes, at vi igennem specialet har citeret efter moderne retskrivning i
forhold til præsentation af brevene, men herved ikke har ændret på indholdet.
Statistiske forberedelser
For at skabe overblik over de mange breve læste vi oprindeligt et udpluk på ca. 50 breve
(heraf nogle ved Greve Museum på forhånd transskriberede) med det formål at opstille
årsagskategorier, som kunne svare på, af hvilke årsager man klagede. Det viste sig hurtigt
ikke altid at være så enkelt, da klagerne i Munchs arkiv repræsenterer forskellige afsender-
grupperinger m.v., men vi endte med at opstille tolv forskellige årsagskategorier. 51 Udover
årsager, fandt vi det også interessant at undersøge om disse årsager ramte nogle sociale
49 ibid.
50 Vi har begge erfaring med læsning af gotisk håndskrift fra 1600-tallet, samt engelsk og dansk håndskrift fra
1800-tallet, så udfordringen omkring læsning af skrifter har ikke været os fremmed. Se evt. Studieforløbsbeskrivelse
(Bandlysning af ukendte gerningsmænd i Vester Egede 1650-51 samt Carl Christian Rafn og
opdagelsen af Amerika).
51 Kategorierne er navngivet følgende; tabt indtjening, understøttelse hjemmefra, arbejdsgiver savner,
arbejdsplads i fare, samfundspligtig rolle, savn, giftefolk, graviditet, sygdom, orlov/andre, uddannelse, og
politik/landets økonomi og bliver gennemgået i den statistiske fremstilling af disse under afsnittet De
værnepligtiges problemer.
49