Abstract Forord - Roskilde Universitet

Sikringsstyrken som kildernes kontekst
De værnepligtige indkaldte blev en del af sikringsstyrken, som fandt sin hjemmel i §22 i
forsvarsordningen af 1909:
26
Under særlige omstændigheder kan ministeren for det værnepligtige personales vedkommende
foretage afvigelser fra de i det følgende anførte tidsbestemmelser for uddannelsen, og sådanne
afvigelser kunne navnlig træffes under faretruende forhold for at tilvejebringe den fornødne
sikringsstyrke. I sidstnævnte tilfælde er ministeren også berettiget til i nødvendig udstrækning at
afvige fra de i denne lov for genindkaldelser givne bestemmelser. 37
Med værnepligtsloven fra 1912 påhvilede ”den mest personlige tyngende af alle borger-
pligter” 38 alle ustraffede mænd med dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark, og byggede
på et princip om en lige fordeling af byrderne. Sikringsstyrken omfattede hær og flåde, men
for at forstå hvad det ville sige at være indkaldt i sikringsstyrken, tager vi som eksempel
udgangspunkt i hæren hvortil det største mandskab var indkaldt. Styrken bestod både af en
gruppe fastansatte officerer, men langt den største del var værnepligtige menige. At være
værnepligtig betød, at man efter session, i fodfolkets tilfælde, skulle gennemgå en basis-
uddannelse som rekrut i 165 dage, hvorefter en del blev udvalgt til at blive officerselever
eller lignende. De hjemsendte blev derefter genindkaldt til øvelser to gange i løbet af de
første otte år af værnepligten, hver gang af 25 dages varighed og derefter en gang med seks
dages varighed i løbet af det niende til tolvte år af værnepligten. 39 Der kunne tjenes frivilligt
fra 18 år, ellers skulle man møde på session som 20-årig, hvor den komplette værnepligt
strakte sig over 16 år. Dette viser, at den lavere del af det militære hierarki, som bestod af
værnepligtige menige og befalingsmænd, udgjorde langt den største bestanddel af sikrings-
styrken og det er denne del af de værnepligtige, som stod bag de mange henvendelser til
Munch. 40
Efter mindre foranstaltende indkaldelser den 31. juli, indkaldtes hele styrken i peri-
oden frem til 5. august, hvilket bragte styrken op på 58-60.000 mand, som i hovedsagen
stod parat 6. august (se Bilag 2). 41 Af dem var ca. 47.000 placeret på Sjælland og ca. 10.500
i Jylland og Fyn. Den geografisk ulige fordeling af mandskabet var blevet bestemt i
hærloven af 1909 ud fra tanken, at et forsvar af Danmark var et forsvar af København. Et
betydeligt antal jyder havde afdelinger på Sjælland, og var langt hjemmefra i forhold til
37 Bilag til Beretning 1922:5.
38 Revision af værnepligtslovgivning 1952:12.
39 Bilag til Beretning 1922:10-11.
40 Buus 2010:108-109.
41 Bilag til Beretning 1922:468.