Abstract Forord - Roskilde Universitet

Afrunding
Følgende er en perspektivering til international forskning og undersøgelsens opdagelser og
konklusion.
Perspektiver
Sammenligner man forholdende for de danske og de krigsdeltagende landes soldater,
støder man på en markant forskel. Soldaterne i Danmark var ikke i krig – det var de krigs-
deltagendes. Vi anskuer sikringsperioden som i et stadie befindende sig et sted mellem
fred/normalforhold og krig/kaos. I fredstid er det op til den enkelte borger at gøre med sit
liv, hvad han vil under de forhold, der er ham stillet. Her legitimeres den demokratiske stat
ved borgernes og magthavernes gensidige og frie forventningsafstemninger.
I krig derimod må alle andre samfundsforhold vige, hvilket var tilfældet for de krigs-
førende lande 1914-19. Målet med krig er generelt sejr, hvortil stort set alle kneb gælder. 189
Men med Første Verdenskrigs fortsættelse og usikkerhed mht. sejren eller afslutningen var
der kompenserende faktorer, der skulle opfyldes for de krigsdeltagendes landes soldater. I
England og Tyskland var disse bl.a. rettet mod hjemmefronten i form af breve og orlov.
Orlov var med til at bibeholde moralen i hæren, men blev som i Danmark også fordelt ulige
til frustration for de implicerede. For nogle af de menige kunne der gå op mod 18 måneder,
før de kom hjem til England på orlov. Officererne havde oftere orlov, hvilket de menige
fandt urimeligt. 190
Selvom der var milevidt mellem alvoren for en engelsk og en dansk soldat, kan deres
soldaterskæbner sammenlignes ved, at deres vilje til at tjene skulle næres ved at sikre en
forbindelse med hjemmefronten, der hvor deres egentlige identitet var forankret. Ziemann
der undersøgte tyske forhold nævner specifikt de gifte landmænd som hårdest ramte af
hjemve, især omkring høst- og såtid. 191 Til dette billede kan vi tilføje, at det i den danske
sikringsstyrke, udover landmændene, gjaldt for de forretningsdrivende, som nævnte jule-
og pinsehandlen som særligt vigtige at være hjemme til. Fælles for disse er, at der blev
argumenteret for ønskerne primært ud fra erhvervet.
Ifølge Ziemann var tyskernes hjemve knyttet til erhvervet, 192 men til forskel fra de
danske soldater, så var krigen mod fjenden et forsvar af det, som de havde kært i form af
deres hjem og familie. For sikringsstyrkens soldater var indkaldelserne derimod fjenden
189 Rosseau et al. 2012:356.
190 Messenger 2005:440-442.
191 Ziemann 2007:120-124.
192 ibid.:120.
103