Abstract Forord - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

16 De sikkerhedspolitiske uenigheder kommer mere til syne i de interne møder mellem Krigsministeriet og Overkommandoen, og vores tilgang har her været at undersøge de hensigter og bestemmelser, der fra ministeriel hånd har været afgørende for de indkaldte, og ikke håndteringen af f.eks. Tysklands krav om minespærringer i dansk farvand. Derfor gør vi brug af direktør i Krigsministeriet generalmajor Ulrichs referatprotokol over de anspændte møder om sikringsstyrkens indkaldelsesforhold holdt mellem ministeriet og Overkommandoen. Referaterne er en god kilde til at forstå Overkommandoens og ministeriets forskellige holdninger til, om de indkaldte skulle have mulighed for orlov, hjem- sendelse og udsættelser, og hvordan de skulle fungere, samt hvordan den kritiske og/eller disciplinnedbrydende presse skulle håndteres. Referaterne bærer præg af at være skrevet af en ansat i Krigsministeriet idet Munchs og ministeriets holdninger oftest er mere fyldige og formfuldendte, hvorimod Overkommandoens generalløjtnant Gørtz og generalmajor Berthelsens iltre temperamenter udstilles ved gengivelse af deres følelsesudbrud såsom ”Ja!”, ”Bestemt nej!” osv. Vi har forsøgt at gennemskue Ulrichs tilhørsforhold til ministeriet og samtidig fremstille generalernes holdninger sobert. 24 En begrænsning ved Munchs arkiv er, at svarene på henvendelserne ikke fremgår. Derfor har vi behandlet de udgående svarskrivelser fra Krigsministeriets kopibøger samt 11. regiments 32. bataljons indgåede skrivelser (se ovenfor). Kopibøgerne giver repræsentative svar på indkomne henvendelser fra indkaldte og pårørende – repræsentative, da vi ikke har fulgt en enkelt eller to sager – men i højere grad på et mere overordnet plan undersøgt typiske ønsker og argumenter fra afsenderne samt typiske svar fra ministeriet. For at få indblik i hvilke retningslinjer, der gjaldt for udstedelsen af særlige orlover, hjemsendelser og udsættelser, har vi undersøgt Lov om Hærens Ordning af 1909, 25 men også arkivalierne i Krigsministeriets 5. Kontors Mobiliseringskontor har været vigtige for at slå fast, hvilke grupper af indkaldte, der i særlig grad blev tilgodeset med orlover m.m. Bilag til Beretning afgiven af Kommissionen til Undersøgelse og Overvejelse af Hærens og Flaadens fremtidige Ordning til Regering og Rigsdag fra 1922 har været nyttig at konsultere, da vi heri har kunnet finde en række faktuelle oplysninger om sikringsstyrkens forhold. Efter krigen blev der nedsat en kommission, som skulle evaluere Hærloven af 1909 i lyset af sikringsperioden. Først og fremmest giver den med sine oversigter og op- tællinger vedrørende sikringsstyrken et overblik over dens sammensætning og forhold. Idet kommissionen var sammensat af både politikere på tværs af det politiske barometer samt folk fra militæret, giver den et interessant indblik i de vidt forskellige opfattelser, der var af sikringsårene og sikringsstyrken som en succes eller ej. 24 Ulrichs referatprotokol 1910-18. 25 Gengivet i Bilag til Beretning 1922:1-103.
Af aviser beror undersøgelsen på <strong>Roskilde</strong> Dagblad, Politiken og Københavns Amts Socialdemokrat til orientering om, hvad pressen skrev om begivenhederne vedrørende sikringsstyrken 1914-15. Vi ville gerne undersøge, hvordan stat og regering kommunikerede love og vedtagelser til befolkningen gennem rigsdagsreferater og orienteringer, og der- udover om der i aviserne blev trykt soldaterhenvendelser af samme karakter som dem i Munchs arkiv. Udover dette er hver avis valgt på baggrund af særegne kvaliteter. <strong>Roskilde</strong> Dagblad er valgt for at få indsigt i en lokalavis’ behandling af et område, hvor sikringsstyrken havde en stærk tilstedeværelse. Tunestillingens placering gjorde det oplagt som fokusområde for en lokalavis, da området har haft forsvarsmæssig interesse. Politiken, hvor Edvard Brandes indtil 1904 var redaktør, er valgt for at få indsigt i et bredere perspektiv om de nationale betydninger af krigen, samt hvordan den radikale formidling af situationen tog sig ud. Københavns Amts Socialdemokrat er valgt på baggrund af de mange referencer til Socialdemokraten iblandt kildematerialet, der gjorde det til en oplagt avis at undersøge for soldaterklager, som var fraværende i f.eks. Politiken. Da vores mål ikke har været at lave en analyse af dagbladenes holdninger i debatten, har vi undladt yderligere inddragelse af partipolitiske og interesseorganisatoriske kilder i vores undersøgelse. Desuden har vi brugt en af periodens centrale personers erindringer, P. Munchs Erindringer, bind to og tre fra perioden før og under verdenskrigen. Munch var historiker og hans erindringer læner sig delvist tæt op ad kildemateriale vi har set og erindringerne fremstår således ret sandfærdige – hvilket passer til karakteristikken af Munch som per- son 26 – men vi har været opmærksomme på deres subjektive karakter. Vi har anvendt erindringerne for at få et indblik i Munchs syn på perioden og tolkning af problemerne ved sikringsstyrken, her især angående de mange henvendelser fra indkaldte der var rettet til ham. Der er en række arkivalier, vi har brugt i mindre omfang, og endnu flere vi har undersøgt, uden at finde det vi ledte efter. Arkivalierne fra Århus kommunale Hjælpekasse som findes på Erhvervsarkivet, har vi anvendt til at belyse hjælpekassernes funktion som formidler af kompensationer til de indkaldtes familier. Til samme formål har vi undersøgt kommunebudgetter fra Århus kommune fra Indenrigsministeriets kommune- og køb- stadskontors arkiv. Desuden har vores jagt på henvendelser til indenrigsministeriet vedrørende nabohjælpen til indkaldte på landet været frugtesløs, 27 hvorimod vi har 26 Hvidt 2005:26. 27 Vi har undersøgt Indenrigsministeriets 1. Kontor, som indeholder kopibøger over indgåede og udgåede skrivelser, indsendte kommunebudgetter m.m. 17
Page 1 and 2: Abstract Danish conscripts entering
Page 3 and 4: Arbejdsløshedslov.................
Page 5 and 6: Den fjende der skulle kæmpes imod,
Page 7 and 8: Problemformulering Hvilken forståe
Page 9 and 10: som sygeplejersker ved fronten. Det
Page 11 and 12: Universitet Civile i uniform - en u
Page 13 and 14: Assuming that a leader has managed
Page 15: søgt 11. regiments 32. bataljons a
Page 19 and 20: Teoretiske og metodiske overvejelse
Page 21 and 22: meningstab ved værnepligten, da de
Page 23 and 24: tilfælde bestod velfærden af, hva
Page 25 and 26: melse med denne teori så ville reg
Page 27 and 28: deres sjællandske kammerater. At v
Page 29 and 30: Kildebehandling I følgende afsnit
Page 31 and 32: grupperinger hårdere end andre, sa
Page 33 and 34: 120 100 80 60 40 20 0 6 2 4 25 13 1
Page 35 and 36: Figur 3. Google Maps-oversigt over
Page 37 and 38: Bemærkelsesværdigt er det lave an
Page 39 and 40: De værnepligtiges problemer Ved at
Page 41 and 42: Savn: 40 Omfatter kærester, famili
Page 43 and 44: Brørup. d. 16/12 1914. Til Forsvar
Page 45 and 46: Ministerielle tiltag I dette kapite
Page 47 and 48: Det sociale net Selvom de mange hen
Page 49 and 50: lier,” 69 og holdningen lå derme
Page 51 and 52: Understøttelser til indkaldte fami
Page 53 and 54: karle, som også kunne indkaldes, k
Page 55 and 56: ordentlige Forhold.” 94 Igen var
Page 57 and 58: Figur 8. Blanket til udfyldelse hvi
Page 59 and 60: Ordinære og ekstraordinære unders
Page 61 and 62: udgifter som staten brugte derpå,
Page 63 and 64: Striden mellem Overkommandoen og Kr
Page 65 and 66: hvis sikringsstyrken blev indskræn
Page 67 and 68:
pligtfølelse, havde dog forskellig
Page 69 and 70:
Figur 10. Side 1 af ansøgningen fr
Page 71 and 72:
Det bemærkelsesværdige ved afvisn
Page 73 and 74:
Den desperate stemning kom her til
Page 75 and 76:
Opsamling De mange henvendelser der
Page 77 and 78:
Hjemsendelsen af de gifte Som vi ha
Page 79 and 80:
var, for at bøde paa Forholdene.
Page 81 and 82:
Ministeren samtidig vil træffe en
Page 83 and 84:
Atter og atter fremhævedes det, at
Page 85 and 86:
Ved armédagsbefaling Værnepligtig
Page 87 and 88:
I et notat fra 1917 var der tilføj
Page 89 and 90:
Brevene til Munch indeholder sådan
Page 91 and 92:
De indkaldtes verden Vi har set på
Page 93 and 94:
Vi mener også at hele næste års
Page 95 and 96:
kunne spekulere i, om et spørgsmå
Page 97 and 98:
ønskerne for udsættelse, hvilket
Page 99 and 100:
Da brevet er skrevet af en politike
Page 101 and 102:
var nok. At ansøge om såtidsorlov
Page 103 and 104:
Afrunding Følgende er en perspekti
Page 105 and 106:
epræsentative for et alment samfun
Page 107 and 108:
Litteraturliste Trykte historiske k
Page 109 and 110:
0210-121. 11. Regiment. 32. Bataljo
Page 111 and 112:
Lidegaard, Bo: (2003) Overleveren,
Page 113 and 114:
Bilag 2 Indkaldelsesordre i plakatf
Page 115:
Bilag 4 Valby den 13/11 14 Til Krig
show all

Abstract Forord - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?