Abstract Forord - Roskilde Universitet

Den krigsministerielle og militære ramme
Hvilke handlemuligheder havde regeringen og forsvarsministeren i spørgsmålet om,
hvordan problemet med de mange indkaldte skulle løses? Munch stod i midten af et
tovtrækkeri blandt forskellige interessegrupper, hvori han selv spillede en stor rolle. På
trods af, at han som forsvarsminister ultimativt havde ansvaret for sikringsstyrken og
landets forsvar, var det ikke alle, der opfattede det helt således. Overkommandoen, der blev
nedsat ved sikringsstyrkens indkaldelse, bestod af landets ledende officerer og admiraler.
Chefen for 1. Generalkommando 111 J. V. Gørtz blev udnævnt til overgeneral for alle landets
styrker, og ved sin side havde han general og chef for Generalstaben Palle Berthelsen.
Chefen for Flådens Overkommando O. J. Kofoed-Hansen repræsenterede flåden. Især
Gørtz og Berthelsen fandt det svært, at Munch som forsvarsminister var øverste instans.
Hans radikalt anderledes syn på militærvæsenets betydning mente de svækkede disciplinen
blandt soldater og befalingsmænd.
62
Foruden Overkommandoen var også kong Christian X af den overbevisning, at han
som konge, især udenrigspolitisk, havde noget mere at skulle have sagt end regeringen
mente, han havde beføjelser til. Dette syn fremgår tydeligt i Munchs og Rodes dagbøger,
hvor kongen fremstilles som en noget følelsesladet person. 112 Som oftest var kongen enig
med officerstanden og de forsvarsvenlige partier Venstre og særligt de Konservative. 113 Især
kongen og de Konservative ønskede, at Overkommandoens vurderinger skulle levnes større
betydning, når der skulle træffes beslutninger om landets forsvar.
I statsrådene mellem kongen og ministrene og i møderne mellem Overkommandoen
og Krigsministeriet kom konflikten hyppigt til udtryk. 114 Allerede i januar 1915 indgav Gørtz
første gang sin afskedserklæring, fordi han mente, at ministeren og ministeriet undergra-
vede disciplinen i hæren ved at tage meniges parti i disciplinærsager mod befalingsmænd.
Desuden afviste ministeriet ikke de offentlige anklager om disciplinbrud som var talrige i
dagbladene. 115 Gørtz trak sig i august 1917 pga. de forestående massive indskrænkninger af
sikringsstyrken. 116
111 1. Generalkommandodistrikt udgjorde øst for Storebælt. Lov om Hærens Ordning 1909, Bilag til Beretning:
1-103.
112 Rodes dagbogskopier 1914-18.
113 Lidegaard 2003:30f og en række andre kilder. Samarbejdet mellem regeringen og kongen var ikke altid lige
godt. Brandes måtte ofte slukke ildebrande startet mellem hans ministerkollegaer og kongen.
114 Ulrichs referatprotokol 1910-18, Statsrådsprotokol 1905-18.
115 Munch 1961:18-19.
116 Om han gik frivilligt eller blev presset til at gå er afhængig af hvilken kilde man søger. Munch betegner
afgangen som frivillig, mens Klint lader det forstå, at Munch mere eller mindre tvang ham til at gå af. Hhv.
Munch 1961:254-276; Klint 1978:48.