Abstract Forord - Roskilde Universitet

deres sjællandske kammerater. At være indkaldt til sikringsstyrken gjorde sig gældende i to
forhold: 1) at du var værnepligtig og 2) din tjeneste havde en formålsparagraf.
De lange og gentagende indkaldelser var anstødsstenen for de fleste indkaldte og
deres pårørende. Sikringsstyrkens formål var nemlig ikke tænkt som et langsigtet projekt,
men som en forberedelse til en eventuel mobilisering. Sikringsstyrken var strukturelt ikke
gearet til en vedvarende foranstaltning og værn af Danmarks neutralitet. Hvis landet blev
en deltager i krigen, skulle der mobiliseres og til dette formål var sikringsstyrken løsningen
som overgangsfase mellem freds- og krigstid. 42
Den samlede udvikling for sikringsstyrkens størrelse er senere blevet opgjort og
forløbet for styrkens totale fremtræden kan ses i efterfølgende Figur 1, hvor antallet af
soldater kan ses ud for den givne dato på den lodrette akse, hvor mange af disse var
sammenfaldende med reguleringer af styrken.
For politikerne og militæret var sikringsstyrkens midlertidige konstruktion heller ikke
heldig. Overkommandoen anså den aldrig for at være i stand til at løse sin opgave, og op-
fordrede i starten af krigen til en fuld mobilisering. Sidenhen kæmpede den for at beholde
styrken på en vis størrelse og med det rette materiel. Den politiske agenda er noget sværere
at forklare kortfattet, og det er endnu uklart, hvad den radikale regerings dybere hensigt
med sikringsstyrken gennem krigen var. 43 En ting som de politiske partier blev mere enige
om som tiden gik var, at sikringsstyrken var for dyr, hvorefter den fra 1917 gennem regule-
ringer blev kraftigt decimeret. 44 Med ophævelsen af Overkommandoen, Frontkommando-
erne, Fæstningsbykommandoen og Tune Artillerikommando den 31. marts 1919 afsluttedes
sikringsperioden og de sidste indkaldte i sikringsstyrken blev sendt hjem. 45 Det var inden-
for sikringsstyrkens rammer, at vores kildemateriale opstod og vi skal nu se på vores
behandling af brevene, der omhandlede disse indkaldtes situationer.
42 Sikringsstyrken skulle i udgangspunktet bestå af værnepligtige, som manglede en indkaldelse, så sikringstjenesten
trådte i stedet for en senere 25 dages øvelse. Bevæggrunden for dette var, at sikringsstyrken ikke
ville være en større økonomisk byrde for staten, hvis den blot var indkaldt i indtil 25 dage. (Ulrichs referatprotokol
1910-18, I:94).
43 Eksempelvis mener Lidegaard, at P. Munch med Tunestillingen førte et maskeradebal, hvis hensigt var at
binde så mange midler og mandskab til ét sted, så de forsvarsvenlige ikke kunne tillade sig at kræve yderligere
større militære tiltag, samtidig med, at det i mindst muligt omfang ville stride mod de radikale kardinaldyder
(Lidegaard 2003:70).
44 Samlet set for krigen endte udgifterne til sikringsstyrken for staten på 287,5 mio. kr. (377 mio. inkl. de
normale udgifter). Til sammenligning var statens totalforbrug for finansåret 1913-1914 før krigen på 111,4
millioner, hvoraf Krigs- og Marineministeriet udgjorde en post på 28,6 millioner. Udgifterne eksploderede i
løb med krigens udvikling på flere forskellige poster i statsbudgettet. (Bilag til Beretning 1922:408-410;
Statistisk Aarbog 1914.)
45 Bilag til Beretning 1922:412.
27