Abstract Forord - Roskilde Universitet

Politiken. Det bemærkelsesværdige ved Politiken og Roskilde Dagblad er, at der ikke
fremkom en eneste klage om civile konsekvenser ved indkaldelserne. Politiken begrænsede
sig til at gengive Rigsdagsforhandlinger samt informationer om hjemsendelser og mini-
sterielle tiltag som understøttelsen til de indkaldtes familier. I stedet var der fokus på
dyrtidens generelle konsekvenser for befolkningen. Roskilde Dagblad havde et større fokus
på indkaldelserne, men tegnede generelt et positivt billede, hvor der var enkelte muntre
soldaterhistorier samt adskillige opfordringer til civilbefolkningen om også at yde deres,
når de indkaldte måtte forlade hus og hjem for at tjene landet. Men en egentlig debat om
konsekvenserne findes ikke. Socialdemokraten gjorde sig til gengæld til talerør for de
indkaldte og trykte flere klager, som oftest handlede om disciplinære forhold eller mangel
på fornødenheder til soldaterne. 137
74
Den manglende kritik eller stillingtagen til sikringsstyrkens konsekvenser i Politiken
og Roskilde Dagblad kan skyldes, at regeringen og Overkommandoen på et møde med
repræsentanter for pressen d. 2. august manede til forsigtighed i omtalen af militære
forhold. 138 I 1915 skærpedes dette i en midlertidig lov som påpegede, at pressen ikke måtte
ytre sig negativt om Danmarks neutralitet. 139 Desuden fik Munch flere avisredaktører til at
sende soldaterklager til ham i stedet for at lade dem trykke på baggrund af flere alvorligt
kritiske artikler i Ekstrabladet. 140 Et eksempel der vidner om, at dette forhold fungerede,
var en af flere følgesedler til klagerne som Politiken indsendte til Munch d. 17. oktober
1914: ”Hermed nok et brev – og flere skal følge. Må jeg benytte lejligheden til at henstille til
ministeren, at de resultater, som klagerne fremkalder, meddeles os samtidig med andre
blade. Ærbødigst Schmidt.” 141 Interessant at iagttage er, at Schmidt fra Politiken forstod
behandlingen af klagerne som noget der medførte tiltag fra ministeriet, hvilke han var
interesseret i kom Politiken for øre samtidig med andre blade.
Aviserne blev brugt som et alternativ til henvendelser ad kommandovejen, og var
tydeligvis en effektfuld måde for soldaterne at ytre sig på, og potentielt den farligste for
militærets omdømme og regerings politik, hvorfor regeringen også pålagde aviserne
censur.
137 Sørensen 2007:129.
138 Ulrichs referatprotokol 1910-18:8-9.
139 Midl. Lov af 17. Juli 1915. jf. Sørensen 2007:103-4.
140 Møde den 15. august 1914: ”Jeg [Munch] har ligeledes talt med redaktører fra Socialdemokraten og med
flere provinsblade, og de har lovet at sende mig de indkomne klager i stedet for at offentliggøre dem i bladene.
Hermed mener jeg at have opnået en væsentlig forbedring af forholdene.” Ulrichs referatprotokol 1910-18:18.
141 Breve vedr. sikringsstyrken 1914, ks: 43.