Abstract Forord - Roskilde Universitet

som ødelagde deres hjem, men det blev dog aldrig til et åbent oprør. De indkaldte og deres
pårørende kæmpede indenfor de parlamentariske rammer. Ahmt & Hermansen peger bl.a.
på, at manglende soldaterorganisering var årsag til, at et oprør aldrig fandt sted. Derudover
konkluderer de, at de mange disciplinbrud var udtryk for små individuelle oprør, som
samlet virkede som en frustrationsventil, der i sidste ende hindrede et oprør. 193 De peger
også på de politiske beslutningsprocesser, heriblandt reduktionerne af sikringsstyrken. Vi
har ikke sporet synderlige oprørstendenser i brevene til Munch i perioden 1914-15, eller i de
stikprøver vi har taget fra de følgende år. Der spores en træthed, men ikke et oprør, hvor vi
ser regeringens kompensationer til de indkaldte og deres pårørende som tydelige faktorer
til hinder for et sådan soldateroprør.
104
I september 1917 udbad Tuxen – den nye overgeneral efter Gørtz – en liste over
”Foranstaltninger trufne af eller gennem Krigsministeriet, som maa antages at kunne have
virket i den Retning, at de har formindsket eller borttaget Grundlaget for en anti-
militaristisk Agitation.” 194 Anmodningen om oplysningerne kom fra den svenske militær-
attache, og listen er lang: løn, kost, forsørgelse af familie, ordentligt materiel og udrustning,
gode indkvarteringsforhold, sygebehandling, foredrag, underholdning, human behandling
af mandskabet, klageret og sagsbehandling, mulighederne og kriterierne for reguleringer,
fritagelser, orlov til visse erhverv osv. 195 Alle disse gives der udtryk for i henvendelserne til
Munch.
Refleksioner
Det er vigtigt at huske på, at brevene vi har behandlet, kun angik de individer under
sikringsperioden, der klagede deres nød, hvorved et negativt billede af samtiden naturligt
fremtoner sig. Andre grupper fra samfundet var selvfølgelig også i styrken, og på denne vis
sætter vores analyse fokus på primært de etablerede borgere i samfundet, samt de der var
under uddannelse, da det var dem, der gav udtryk for at miste mest ved at blive kaldt væk
fra civillivets normer og placeret i sikringstjenesten.
Den gruppering af indkaldte og pårørende som vores undersøgelse har i fokus, er de
af de indkaldte, som valgte at engagere sig politisk og udnytte deres klageret ved at skrive i
en eller form til Munch. Det er en forholdsvis lille gruppe, i forhold til det store antal, som
var påvirkede af sikringsstyrken, men ud fra debatten i Folketinget og aviserne, samt
brevenes jævne fordeling i forhold til geografi og sociale lag så ser vi deres byrder som
193 Ahmt & Hermansen 2009:96-101.
194 Foranstaltninger af økonomisk rækkevidde.
195 ibid.