Abstract Forord - Roskilde Universitet

melse med denne teori så ville regeringen have haft en lignende menneskeforståelse og
herved opretholdt en norm derom. Habermas’ model nævner dog ikke noget om den
demokratiske legitimitets kår under krigsforhold.
Krisetiden begrænsede normaltilstandens muligheder for borgernes frihed, og satte i
soldaternes tilfælde deres civile ret til at klage på pause. Af sikkerhedspolitiske årsager
indskrænkedes ytringsfriheden for borgerne over en kam i forhold til holdninger til Dan-
marks rolle som neutral. De indkaldtes muligheder for at stille spørgsmålstegn ved deres
situation var lovmæssigt begrænset til at foregå internt gennem henvendelse i kommando-
vejen, og Munch opfordrede pressen til at sende soldaterklager til ham frem for at lade dem
trykke.
De indkaldte mødte derfor en autoritær mur, når de skulle lufte deres utilfredshed om
deres forhold. De var begrænsede i deres muligheder for forhandling. Skulle de klage
offentligt, var det oftest som anonyme i dagbladene af frygt for at blive straffet for at bryde
loven om at skulle henvende sig til de militære myndigheder. Men de mange afvisninger ad
denne vej fik dem i stedet til at skrive til Munch. Brevene og de indkaldtes situation og
erfaring af sikringsperioden, og på den anden side statens håndtering af dem, kan dermed
belyse, hvordan de civile rettigheders muligheder var under krigstiden, hvor rettigheder og
sikkerhedspolitik skulle forenes.
For at uddybe forståelsen af denne situations konsekvenser ser vi således Habermas’
model for borgere i en demokratisk retsstat som et udgangspunkt for vores undersøgelse,
der skal hjælpe med at fortolke mekanismerne om mening i forhold til de begreber, der er i
spil som normer, ret, pligt, magt og legitimitet m.v.
25