Abstract Forord - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

84 Udover de friere handlemuligheder for den indkaldte betød reguleringerne en øko- nomisk optimering for staten. Hvis de indkaldte ikke endte i økonomisk nød pga. dette initiativ, ville det betyde, at understøttelsen kunne ydes til andre nødlidende. Man kan antage, at det forbedrede viljen til at gøre tjeneste, da indkaldelsestiden var en bestemt periode, og at der var et slutpunkt at se frem til. Tiden og planlægningen af den betød enormt meget. Tiltagene gav de indkaldte en forhandlingsmulighed med myndighederne, hvor de kunne henvise til de af ministeriet fremlagte muligheder. Orlovsmuligheder Da sikringsstyrken oprindeligt ikke var tænkt som et længerevarende projekt, var der ikke planlagt nogen større tiltag omkring orlovsspørgsmålet, hvilket først kom på banen ca. en måned efter indkaldelserne med indførslen af de 1-4 dage for op til 10 pct. af styrken d. 1. september, hvilket gjaldt alle tjenstgørende og også inkluderede fri rejse til og fra hjem og afdeling. Denne bestemmelse udvidedes i januar 1915 til at gælde op til 15 pct. i 1-6 dage – og i særlige tilfælde op til en måned. Med styrkens gradvise indskrænkning i de senere af krigens år blev der kun givet orlov til op til 5 pct. af styrken i et par dage. 161 Der gjaldt altså et lighedsprincip for orlov, 162 men der blev også givet orlov med hen- syn til indkaldte med et særligt erhverv, som udgjorde en undtagelse fra denne norm. I arkivet for Krigsministeriets Mobiliseringskontor kan man i et notat fra d. 25. september 1915 læse, hvilke grunde der var gyldige, hvis den indkaldte skulle gøre sig forhåbninger om at anmodning om særlig orlov blev imødegået. Disse er gengivet i Figur 14. Skemaet viser, at ministeriet gav mulighed for orlov til visse erhvervsgrupper, hvis de havde den rette årsag. Her var det primært de selvstændige erhverv, der blev tilgodeset, hvilket stemmer overens med Brandes bekymringer for landets økonomi, jf. note 119. Det var essentielt, at landets bærende økonomiske kræfter var i stand til at passe deres erhverv til landets og deres eget bedste. 161 Bilag til Beretning 1922:477. 162 Som i praksis var ulige pga. fordelingen af mandskabet mellem første og anden generalkommandodistrikt og værnene imellem.
Ved armédagsbefaling Værnepligtige der har Orlov Vedtegning 85,7 af 7/12 14 Selvstændig forretning 14.-23. dec. Julehandel 57,3 af 4/5 15 Selvstændig forretning 15.-22. maj Pinsehandel 46,2 af 29/3 15 og 48,2 af 3/4 15 87,3 af 21/7 15 og 104,2 af 11/9 15 Selvstændigt landbrug Selvstændigt landbrug eller ledende ved et landbrug 88,6 af 24/7 15 Ålefiskeri Fra 8. april i indtil 3 uger I indtil 14 dage indenfor tidsrummet 1/8-21/9 1915 Fornøden orlov inden 1/8 94,4 af 11/8 15 Fiskeri i alm. Indtil 14 dage Figur 14. Orlov til værnepligtige på grund af deres livsstilling. 163 Såtiden Høsten Afmærkning af fiskepladser og udbringning af fiskeredskaber Udsættelse af bundgarn m.v. Brevene til Munch vidner om mange landmænd, forretningsdrivende eller fiskere, som henvendte sig netop pga. af disse årsager. Med meddelelsen om muligheden for orlov for indkaldte med særlige erhverv, blev der officielt åbnet op for muligheden for at søge den i tider, der var særligt vigtige for de indkaldte at være hjemme i. 164 I flere af brevene inden armédagsbefalingen den 7. december 1914 var ønskerne om orlov begrundet i sæson- arbejde: for landmænd var det høst, roeoptagning m.m., og i november fremkom der ønsker fra erhvervslivet begrundet med den forestående julehandel. I følgende eksempel fra 4. november 1914 var ønsket en hjemsendelse af de unge forretningsdrivende, foranlediget af samtaler med indkaldte postansatte som mente at kunne forvente hjemsendelse i den kommende juletid begrundet ved, ”at vi forretningsfolk i nok så høj grad kan trænge til alle de lempelser som forholdende tillade, idet ikke alle af os har råd til at leje ekstra hjælp til at bestride det med den forventede julehandel forøgede arbejde.” 165 Munch var modtageren og afsenderne en gruppe forretningsfolk, der mente sig 163 Foranstaltninger af økonomisk rækkevidde. 164 Fra 1917 blev gartnere sidestillede med landmænd (Foranstaltninger af økonomisk rækkevidde). 165 Breve vedr. sikringsstyrken 1914: ks 44. 85
Page 1 and 2:
Abstract Danish conscripts entering
Page 3 and 4:
Arbejdsløshedslov.................
Page 5 and 6:
Den fjende der skulle kæmpes imod,
Page 7 and 8:
Problemformulering Hvilken forståe
Page 9 and 10:
som sygeplejersker ved fronten. Det
Page 11 and 12:
Universitet Civile i uniform - en u
Page 13 and 14:
Assuming that a leader has managed
Page 15 and 16:
søgt 11. regiments 32. bataljons a
Page 17 and 18:
Af aviser beror undersøgelsen på
Page 19 and 20:
Teoretiske og metodiske overvejelse
Page 21 and 22:
meningstab ved værnepligten, da de
Page 23 and 24:
tilfælde bestod velfærden af, hva
Page 25 and 26:
melse med denne teori så ville reg
Page 27 and 28:
deres sjællandske kammerater. At v
Page 29 and 30:
Kildebehandling I følgende afsnit
Page 31 and 32:
grupperinger hårdere end andre, sa
Page 33 and 34: 120 100 80 60 40 20 0 6 2 4 25 13 1
Page 35 and 36: Figur 3. Google Maps-oversigt over
Page 37 and 38: Bemærkelsesværdigt er det lave an
Page 39 and 40: De værnepligtiges problemer Ved at
Page 41 and 42: Savn: 40 Omfatter kærester, famili
Page 43 and 44: Brørup. d. 16/12 1914. Til Forsvar
Page 45 and 46: Ministerielle tiltag I dette kapite
Page 47 and 48: Det sociale net Selvom de mange hen
Page 49 and 50: lier,” 69 og holdningen lå derme
Page 51 and 52: Understøttelser til indkaldte fami
Page 53 and 54: karle, som også kunne indkaldes, k
Page 55 and 56: ordentlige Forhold.” 94 Igen var
Page 57 and 58: Figur 8. Blanket til udfyldelse hvi
Page 59 and 60: Ordinære og ekstraordinære unders
Page 61 and 62: udgifter som staten brugte derpå,
Page 63 and 64: Striden mellem Overkommandoen og Kr
Page 65 and 66: hvis sikringsstyrken blev indskræn
Page 67 and 68: pligtfølelse, havde dog forskellig
Page 69 and 70: Figur 10. Side 1 af ansøgningen fr
Page 71 and 72: Det bemærkelsesværdige ved afvisn
Page 73 and 74: Den desperate stemning kom her til
Page 75 and 76: Opsamling De mange henvendelser der
Page 77 and 78: Hjemsendelsen af de gifte Som vi ha
Page 79 and 80: var, for at bøde paa Forholdene.
Page 81 and 82: Ministeren samtidig vil træffe en
Page 83: Atter og atter fremhævedes det, at
Page 87 and 88: I et notat fra 1917 var der tilføj
Page 89 and 90: Brevene til Munch indeholder sådan
Page 91 and 92: De indkaldtes verden Vi har set på
Page 93 and 94: Vi mener også at hele næste års
Page 95 and 96: kunne spekulere i, om et spørgsmå
Page 97 and 98: ønskerne for udsættelse, hvilket
Page 99 and 100: Da brevet er skrevet af en politike
Page 101 and 102: var nok. At ansøge om såtidsorlov
Page 103 and 104: Afrunding Følgende er en perspekti
Page 105 and 106: epræsentative for et alment samfun
Page 107 and 108: Litteraturliste Trykte historiske k
Page 109 and 110: 0210-121. 11. Regiment. 32. Bataljo
Page 111 and 112: Lidegaard, Bo: (2003) Overleveren,
Page 113 and 114: Bilag 2 Indkaldelsesordre i plakatf
Page 115: Bilag 4 Valby den 13/11 14 Til Krig
show all

Abstract Forord - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?