Abstract Forord - Roskilde Universitet

modsætning til frivillige), mens Gregory og Messengers fokus her er på modtagelsen og
administrationen af værnepligtens indførelse i England i januar 1916, og på de mange
indkaldte, der forsøgte at undgå indkaldelsen. Messenger skriver, at op mod 750.000
mænd ansøgte om udsættelse eller fritagelse i første halvdel af 1916, hvilket blev behandlet
gennem civile domstole. Mulighederne for fritagelse var flere; man skulle have et arbejde
med et nationalt formål, have særlige finansielle eller forretningsmæssige forpligtelser,
være gift, være syg eller af samvittighedsgrunde ikke ville i krig. 17 Disse muligheder for
fritagelse eller udsættelse er interessante, da vi i specialet undersøger samme muligheder
for frihed for sikringsstyrkens soldater.
MA i historie Michael Hesselholt Clemmesen har produceret en række udgivelser med
fokus på den politiske spænding og interessekonflikt, der var omkring forsvarsordningen af
1909, og hvordan den militære ledelse håndterede Danmarks neutralitet og menings-
uoverensstemmelserne med den forsvarskritiske radikale regering. 18 En indføringen i
denne problematik gives bl.a. i The Danish armed forces 1909-1918 – Between politicians
and strategic reality fra 2007, hvor problematikken anskues gennem militærets og flådens
optik. Væsentlig for denne afhandling er arbejdspapiret fra 2007 Nedslidningen – Udvalg-
te kildeklip om danskerne og deres neutralitetsforsvar under 1. verdenskrig, redigeret af
Clemmesen. Nedslidningen giver et indblik i noget af den store mængde af kilder om
perioden der findes på Rigsarkivet. Fyndordet i arbejdspapiret er ’belastning’, altså på
hvilke måder sikringsperioden belastede de indkaldte, befolkningen generelt og hærens og
flådens ansatte, hvorved Clemmesen m.fl. udvider analysen af belastningen til at gælde
andre områder end militær og flåde.
Legitimeringen af krig – pligtens pris
Krigsførende magters legitimering af krigsførelse er behandlet omfangsrigt i international
litteratur. Harold Lasswells Propaganda Technique in the World War fra 1927 peger på, at
nødvendigheden af en synlig, og helst ond, fjende er grundlæggende for en stat, hvis den
overfor befolkningen skal retfærdiggøre tabene krigen medfører. Rosseau et al. opstiller i
Democratic leaders and war: simultaneously managing external conflicts and domestic
politics (2012) forholdet således:
17 ibid., Military Service Act 1916. Årsagen gift blev fjernet igen allerede i maj samme år.
18 Om regeringens politik se Hvidt 2005; Lidegaard 2003.
12