Denmark's National Inventory Report 2005 - Submitted under the ...

Som beskrevet i rapportens kapitel 3-8 anvendes allerede procedure, der sikre opgørelsernes kvalitet.
Kvalitetsplanen vil forbedre disse procedure, når den er fuldt implementeret.
Hovedformålet med planen er at skabe rammer for dokumentering og rapportering af emissionerne,
så opgørelserne bliver gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige.
For at opfylde disse kriterier, er der foreslået en datastruktur der understøtter arbejdsgangen fra
indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, er der for alle emissionskilder udarbejdet rapporter, der detaljeret
beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af
personer uden for DMU, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som
ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg
og transport blevet evalueret. Desuden er der igangsat et projekt, hvor de danske
opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere
at verificere rigtigheden af opgørelserne.
S. 4.2. Komplethed
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner, som blev rapporteret den 15. april 2005 til
UNFCCC, indeholder alle de kilder der er beskrevet i IPCC’s retningsliner undtagen:
Industrielle processer: CO 2 -udledningerne fra anvendelse af kalk og kalksten til røggasrensning,
produktion af ekspanderet ler og produktion af sukker. Disse kilder forventes at bidrage med ca.
0,2% af de totale drivhusgasemissioner.
Landbrug: Metankonverteringsfaktoren for emissioner fra kyllingers og pelsdyrs fordøjelsessystemer
er ikke bestemt, og der er findes ingen IPCC standardemissionsfaktor. Emissionerne fra
disse dyrs fordøjelsessystemer anses dog for at være forsvindende i forhold til de totale emissioner
fra fordøjelsessystemer.
S. 4.3. Rekalkulationer og forbedringer
Der er blevet fortaget omfattende forbedringer af opgørelserne og rapporteringen, som opfølgning
på den seneste UNFCCC evaluering, og som en følge af de løbende forbedringer som DMU foretager.
De vigtigste forbedringer er:
• Emissionerne fra industrielle forbrændingsanlæg er diaggregerede i henhold til opdelingen i
CRF-tabellerne.
• For spildevandsanlæg er der udviklet metoder til beregning af CH 4 og N 2 O emissionerne, og
resultaterne er implementeret i opgørelserne.
• Emissionerne fra olie- og gasindvinding er blevet opdaterede i henhold til de metoder, der er
beskrevet i europæiske EMEP/EIONET guidebogen. Kilderne inkluderer emissioner fra ekstraktion
af olie og gas, olietanke på land og lastning af olietankskibe til søs og på land.
• De kvantitative usikkerhedsberegninger er udvidet til at omfatte flere kilder og dækker nu
99,7% af de totale danske drivhusgasemissioner.
• Drivhusgasopgørelserne for Grønland og Færøerne er nu medtaget i en separat CRF-tabel for
Danmark, Grønland og Færøerne for 1990 til 2003 og er vedlagt i et appendiks til rapporten.
17