16.07.2013 Views

Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Der findes forskellige typer af kontroldiagrammer. Det er afgørende at vælge den<br />

rigtige diagramtype, nemlig den der sikrer optimal evne til at skelne særlig variation<br />

fra almindelig variation. Diagramtypen bestemmes af typen af data, som indikatoren<br />

bygger på og af antallet i hvert kontrolpunkt.<br />

Der findes let tilgængelige og let anvendelige IT-programmer, der automatisk beregner<br />

centerlinje og kontrolgrænser og konstruerer det færdige kontroldiagram. Det er imidlertid<br />

nødvendigt at forsyne IT-programmet med oplysning om, hvilken type diagram der er det<br />

relevante, idet beregningsformlerne er specifikke for hver type. Brugeren behøver således<br />

ikke at kende formlerne eller selv at foretage de matematiske beregninger, men skal blot<br />

bestemme den korrekte diagramtype. De forskellige typer af kontroldiagrammer benævnes<br />

med bogstaver: I, Xbar-S, P, C, U og G. Hjælp til at bestemme diagramtype gives i skemaet<br />

nedenfor.<br />

Bestem korrekt kontroldiagramtype<br />

Første trin er at bestemme typen af data, som indikatoren bygger på: Måledata, tælledata<br />

eller sjældne hændelser.<br />

Ved måledata anvendes en diagramtype (I = Individuel), når der kun foreligger én måling (et<br />

tal) i hvert kontrolpunkt og en anden diagramtype (Xbar-S = Gennemsnit og Spredning), når<br />

der foreligger flere målinger i hvert kontrolpunkt.<br />

Ved tælledata anvendes én diagramtype (P = Proportion eller Procent), når der tælles<br />

patienter med en hændelse (anvendes når hændelsen kun rammer patienten en gang f.eks.<br />

død) og andre diagramtyper (C eller U), når der tælles hændelser. De to sidstnævnte<br />

diagramtyper (C eller U) anvendes vedrørende hændelser, der kan ramme en patient flere<br />

gange (f.eks. medicinbivirkninger, fald, liggesår, smerteepisoder).<br />

Figur 48: Valg af kontroldiagram<br />

Side | 103

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!