Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

Figur 60: Aggregering af data step 5
Fordi pivottabeller findes i så mange forskellige udformninger, er det ikke muligt meningsfuldt
at give en detaljeret peg-og-klik-gennemgang af konstruktionen af en pivottabel. Det
væsentlige er at forstå pivottabellen ”anatomi og fysiologi”.
En pivottabel har ét dataområde og tre dimensioner (rækker (row), kolonner (column), sider
(page)), som kan bruges til at gruppere de aggregerede data.
Data aggregeres ved at trække de relevante datafelter ind i dataområdet i midten og vælge
den eller de relevante aggregatfunktioner, f.eks. sum, antal eller gennemsnit. Som
udgangspunkt vælger regnearket ofte sumfunktionen, hvilket ofte er det korrekte valg.
Data grupperes ved at tilføje feltet med grupperingsvariablen, f.eks. uge eller måned til
rækkeområdet. Har man behov for det, kan man gruppere i flere dimensioner ved at tilføje
flere grupperingsvariable til kolonne og/eller sideområdet. Man kan endda gruppere på flere
niveauer i samme dimension. Til vores formål har vi sjældent brug for at gruppere på mere
end et niveau i en dimension.
Endelig kan man slå en række faciliteter til og fra. F.eks. er det som regel en god ide at slå
række- og kolonnetotaler fra.
Har man valgt mere end ét datafelt, vil pivottabellen ofte have et ”stablet” layout, som vi ikke
kan bruge til ret meget. Det kan dog let rettes. I LibreOffice og Excel trækker man den grå
kasse med overskriften ”Data” hen i det tomme felt over kolonnen med de aggregerede tal.
Generelt kan pivottabeller være forvirrende at arbejde med i begyndelsen, bl.a. fordi, de er
så fleksible og dynamiske. Men når det først, man har ”knækket koden”, er der næsten ingen
ende på, hvor nyttige de kan blive.
Side | 125