Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

giver svar på hvad folk mener, men ikke hvorfor de mener det. Til gengæld kan man med
spørgeskema belyse mange personers mening og sige noget om tendenser og mønstre.
Udviklingen af spørgeskemaet bør involvere patienter/pårørende, f.eks. i forbindelse med
forståelsestest af spørgsmålene og skemaet. Spørgeskemaundersøgelser kan f.eks.
gennemføres ved udsendelse af elektronisk eller papirbaseret skema, online, vha. andet
elektronisk udstyr eller via telefon.
Interview (individuelt eller gruppe) kan give viden fra enkelte eller få patienter/pårørende.
Metoden kan frembringe nuanceret viden og bidrage til at forstå årsager og forklare
personers adfærd og oplevelser. Da den frembragte viden stammer fra få personer, kan
resultaterne være vanskelige at generalisere. Interviewet kræver som regel forberedelse
(hvilke emner skal der tales om, i hvilken rækkefølge, hvilke spørgsmål ønskes besvaret),
men kan gennemføres relativt hurtigt f.eks. via telefon eller ansigt-til-ansigt.
Møder (dialogmøde, interessentmøde m.v.) kan bruges til at samle en gruppe af
interessenter og få viden om patienters og pårørendes oplevelser, ønsker og idéer
vedrørende kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser eller om holdninger til f.eks. prioritering
af problemområder eller temaer der skal arbejdes videre med. Møderne kan være åbne eller
for særligt inviterede – deltagerskarens sammensætning har betydning for den information
der indsamles.
Forbedringsteamet, der i de fleste tilfælde primært består af medarbejdere, kan i nogle
tilfælde suppleres med patient- og/eller pårørenderepræsentanter. Patienter/pårørende kan
indgå i hele eller dele af forbedringsprocessen efter samme model som beskrevet under
’Medarbejdere som kilde til ændring’. Patienter bør udvælges ud fra kriterier, der bl.a. sikrer,
at patienten er i stand til at deltage i teamets arbejdsform og ikke belastes unødigt af
deltagelsen.
Referencegruppe (styre- eller følgegruppe) med deltagelse af patienter/pårørende kan
anvendes som alternativ til deltagelse i selve forbedringsteamet, f.eks. i tilfælde hvor der
ønskes et mere overordnet input fra patienter. Som i al anden patientinvolvering er det vigtigt
at overveje hvor mange og hvilke typer patienter, der ønskes inddraget.
Patientpanel eller brugerråd bestående af udvalgte patienter/pårørende er også en måde,
hvorpå patienters erfaringer og meninger kan bringes i spil i forhold til forbedringsarbejdet.
Gruppen vil typisk fungere som sparringspartner inden for nogle af sundhedsvæsenet
definerede rammer, og kan f.eks. kommentere skriftligt materiale, give feedback på projekter
og andre aktiviteter eller deltage i prioritering af forbedringsindsatser.
Side | 42