Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

Det er også værd at bemærke, at dataindsamling kan ske ved stikprøver. Det er ikke
nødvendigt at tælle alle patienter hver dag, en lille stikprøve er nok, hvis blot den er tilfældigt
udtrukket. Tre til fem patienter hver dag bliver jo til mindst 21 om ugen, hvilket i mange
tilfælde er en fuldt tilstrækkelig stikprøve. Når det er sagt, så er det en erfaring, at besværet
med at udtrække tilfældige stikprøver ofte overstiger gevinsten.
En stikprøve er nemlig ikke tilfældig blot fordi, man tager tre ”tilfældige” journaler fra bunken.
En korrekt tilfældig udvælgelse kræver altid brug af en eller anden form for lodtrækning,
f.eks. opslag i en statistisk tabel med tilfældige tal eller brug af computer. På hjemmesiden
www.randomizer.org findes en tilfældighedsmaskine, som kan bruges til at danne ægte
tilfældige stikprøver.
6.1 Introduktion til regneark
Regneark, f.eks. Excel eller LibreOffice, er nyttige redskaber til dataindsamling, -
behandling, -analyse og -præsentation. Regneark er let tilgængelige (LibreOffice er
gratis og findes i modsætning til Excel til både PC, MAC og Linux), yderst fleksible,
hurtige at tilpasse, og mange klinikere har på forhånd rutine i at arbejde med data i
regneark. Regneark er i midlertid ikke altid den ideelle løsning, bl.a. er det let at
komme til at lave fejl i dataindtastninger og i formler. Desuden må man være
opmærksom på, at regneark aldrig må indeholde personhenførbare oplysninger.
Denne korte introduktion til regneark har til formål at repetere nogle få vigtige begreber, men
er næppe til megen hjælp, hvis man på forhånd ingen erfaring har med regneark. Er man i
den situation, kan det derfor anbefales at tage et introduktionskursus i regneark.
Til ”små”, lokale forbedringsprojekter er regneark derfor ofte et godt valg til dataindsamling
og -analyse.
Følgende begreber er vigtige at kende og forstå og gennemgås kort i det følgende:
Rækker, kolonner, celler, celleområder
Cellereferencer, absolutte og relative
Formler, funktioner
Celleformater
Et regneark er i princippet blot en kæmpe tabel med kolonner (lodret), rækker (vandret) og
celler, hvor kolonner og rækker krydser hinanden. I celler kan der skrives tre typer
oplysninger, tekst, tal og formler. Alle celler har en adresse, f.eks. A1, hvor kolonne A
krydser række 1.
En cellereference er adressen på en enkelt celle eller et eller flere celleområder. Et
celleområde noteres som adressen på de to celler i hhv. øverste venstre og nederste højre
hjørne af området adskilt af et kolon. F.eks. er A1:C3 de tre øverste celler i kolonnerne A, B
og C. En cellereference kan indeholde flere adskilte celleområder ved at benytte semikolon
mellem celleområderne, f.eks. A1:B3;D4. Sagt lidt forenklet, betyder kolon i denne
sammenhæng altså ”fra og med, til og med”, mens semikolon betyder ”og”.
Cellereferencer benyttes i formler, som udregner værdier på baggrund af værdierne i andre
celler. Står der f.eks. ”2” i celle A1 og ”=2*A1” i celle B1, vil B1 vise værdien ”4”. Hvis
værdien i A1 ændres, f.eks. til ”6”, ændres værdien i B1 til ”12”.
Side | 117