Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

6. Praktisk databehandling
Indikatormålinger er nødvendige for at vise, om de forandringer, man indfører,
medfører de ønskede forbedringer. Det kan synes enkelt at tælle f.eks. tryksår. Men
inden man når ret langt, opdager man, at tryksår kan tælles på mange måder. Og selv
når man er blevet enige om, hvad et tryksår er, og hvilke af dem, der skal tælles med,
er det ikke altid indlysende, hvordan dataelementerne rent praktisk skal indsamles og
bearbejdes, før indikatorværdien er klar til analyse med f.eks. et seriediagram.
Enhver indikator udspringer af en ”ide”, noget man ønsker at opnå og derfor har brug for at
kunne måle, f.eks. reduktion af tryksårsforekomsten.
Når man har identificeret den eller de indikatorer, man ønsker at følge i sit forbedringsprojekt,
skal indikatorerne beskrives i detaljer, og man skal finde ud af, hvordan data kan indsamles
så enkelt og bekvemt som muligt. Når data er i hus slipper man sjældent for en vis
efterbearbejdning, før indikatorværdien er klar til analyse. Endelig skal man huske, at
dataindsamling, -behandling og -analyse er fortløbende processer, der varer ved så længe,
man måler.
Fra ide til indikator
- Ide
- Indikator
- Operationel indikatordefinition
Dataindsamling - Dataindsamlingsplan
- Dataindsamling og behandling
Dataanalyse - Dataanalyse
Dataindsamling, -behandling og -analyse kan i princippet klares med papir og blyant; men
elektroniske hjælpemidler kan lette arbejdet væsentligt. I det følgende beskrives, hvordan
man ved hjælp af frit tilgængeligt software kan lave sig enkle systemer til formålet.
Fra ide til indikator
En indikator er en målbar variabel, der siger noget om kvaliteten. Dvs., en indikator er i
denne sammenhæng altid et tal. Til en konkret forbedringsindsats vil man som regel knytte
en eller to resultatindikatorer, der siger noget om den kvalitet, der har direkte betydning for
patienten og samtidig altid en eller flere procesindikatorer, der belyser i hvor høj grad,
processer og arbejdsgange udføres som planlagt.
Er ”ideen” f.eks. at reducere tryksår hos indlagte patienter, har man naturligvis brug for at
måle forekomsten af tryksår. Men det er mindst lige så vigtigt samtidig at måle, at de
konkrete initiativer, man har indført mod tryksår, udføres i dagligdagen. Uden proces, intet
resultat.
Forekomsten af tryksår kan, forudsat man er enige om, hvad tryksår er, måles på mange
måder, f.eks: Antal tryksår, antal patienter med tryksår, antal tryksår per 1000 sengedage,
procent patienter med tryksår, dage mellem nye tryksår osv.
En indsats mod tryksår kunne f.eks. omfatte, at alle indlagte patienter kontrolleres dagligt for
nyopståede trykspor eller -sår. Procesindikatoren kunne i dette tilfælde være procent
patienter, som er kontrolleret for trykspor og -sår. Hvori ”kontrollen” består, skal naturligvis
beskrives så præcist og detaljeret, at alle ved, hvordan det skal gøres og gør det ens.
Side | 115