Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Som inspiration til arbejde med udvikling af indikatorer vises her et indikatorsæt til måling af kvaliteten i behandling med centralt venekateter (CVK) og specifikationen af én af de tre indikatorer, der indgår i sættet (se Figur 11). Figur 11: Eksempel på indikatorsæt Kilde: www.sikkerpatient.dk Brug eksisterende data og simple dataindsamlingsværktøjer Når det er muligt, genbruges bestående data fra elektroniske datakilder. I forbindelse med specifikke forbedringsprojekter er det imidlertid ofte nødvendigt at indsamle supplerende data til beregning af de relevante indikatorer. Det er vigtigt, at der ikke for enhver pris tages udgangspunkt i hvilke data, der umiddelbart er tilgængelige, men at målingen afspejler det der ønskes målt og således kan afklare om en introduceret ændring er en forbedring. Side | 25
Nødvendige nye eller supplerende data indsamles med simple værktøjer som optællings- og tjekskemaer til tælledata (f.eks. antal gange en given retningslinje følges eller ikke-følges) og patientlister til at notere målingsdata (f.eks. ventetider, blodtryk, hæmoglobinniveau etc.). Indsamlingen begrænses til det absolut nødvendige og integreres så vidt muligt i det daglige arbejde eller sker efterfølgende ved dataekstraktion fra patientjournaler og andre dokumenter. Processtyring med proces- og resultatindikatorer Behandling og behandlingsresultater hænger grundlæggende sammen. Korrekt behandling giver de tilsigtede helbredsforbedringer. Det betyder, uanset om der anvendes indikatorer for patienternes helbredsresultat (resultatindikatorer) eller for det kliniske arbejdes kvalitet (procesindikatorer), så er begge direkte eller indirekte udtryk for den kliniske virksomhed indenfor det pågældende sygdomsområde og kan begge derfor anvendes til processtyring. Fordele og ulemper ved proces- og resultatindikatorer En fordel ved procesindikatorer er, at de direkte måler om det arbejde, der udføres er i overensstemmelse med god klinisk praksis, og om arbejdet udføres ensartet og stabilt dvs. at alle patienter får bedste behandling. Fra et statistisk synspunkt er det en fordel ved procesindikatorer, at god behandling er en hyppigt forekommende begivenhed, mens dårlige resultater, f.eks. i form af komplikationer, er relativt sjældne. En ulempe ved procesindikatorer er, at de kun er mål for slutresultatet for patienten i den udstrækning, der måtte være bevist sammenhæng mellem den kliniske proces og helbredsresultatet. Den principielle fordel ved resultatindikatorer er, at de måler dét, hele virksomheden drejer sig om - nemlig patientens helbredsresultat. En ulempe ved resultatindikatorer er, at konstatering af ikke-tilfredsstilende kvalitet ikke giver mulighed for umiddelbar forbedring, fordi årsagen til det dårlige resultat ikke kan identificeres uden, at de bagvedliggende kliniske processer kendes. Dertil kommer, at helbredsresultater ofte først viser sig efter længere tidsobservation med risiko for, at mange patienter eksponeres for ringe kvalitet, før advarselssignaler lyser, og adækvat forbedring kan iværksættes. Endelig er der den ulempe, at helbredsresultater afhænger af patientfaktorer som den behandlende institution ikke kan kontrollere: Patientens livsstil, sygdommens sværhedsgrad, tilstedeværende kroniske sygdomme m.fl. Brug af resultatindikatorer til sammenligninger af institutioner forudsætter derfor, at der justeres for forskelle i patientsammensætningerne. Dette kræver ofte betydelig epidemiologisk indsigt og er tids- og ressoursekrævende. Side | 26
Page 1 and 2: Afdeling for kvalitet | Kræftens B
Page 3 and 4: Indhold Håndbog I 0 Kvalitetsforbe
Page 5 and 6: 1. Håndbog i kvalitetsforbedring:
Page 7 and 8: 2. Indhold og brug af håndbogen De
Page 9 and 10: 3. Databaser om kvalitet I de senes
Page 11 and 12: . Er afvigelsen statistisk signifik
Page 13 and 14: DPSD ikke indikatorer. Informatione
Page 15 and 16: Tidsserie: Kontroldiagram Diagramme
Page 17 and 18: En typisk sammenligningsgraf Den ho
Page 19 and 20: (sikkerhedsintervallet ligger ind o
Page 21 and 22: Afdelingsledelsen analyserer tallen
Page 23 and 24: Der findes flere typer af indikator
Page 25: Sammenfatning om udvikling og brug
Page 29 and 30: Ti patienter i en given periode mod
Page 31 and 32: Illustration af PDSA-modellen De fi
Page 33 and 34: Målsætning baseret på Klinisk kv
Page 35 and 36: 4.2 Etablér måling af kvaliteten
Page 37 and 38: Brug også kvalitative data Kvalita
Page 39 and 40: målinger med Short Form 36 spørge
Page 41 and 42: Patientcentreret: Behandlingen skal
Page 43 and 44: giver svar på hvad folk mener, men
Page 45 and 46: Automatisér processer; vær opmær
Page 47 and 48: Ideen med PDSA-modellen er ”prøv
Page 49 and 50: 4.4.1 Eksempler på afprøvninger H
Page 51 and 52: 5. Værktøjer til forbedringsarbej
Page 53 and 54: Facilitator, der sikrer opgaveløsn
Page 55 and 56: Tabel 8: Eksempel på forbedringste
Page 57 and 58: 5. Teamet drøfter herefter grupper
Page 59 and 60: 5.3 Forløbsbeskrivelse og forløbs
Page 61 and 62: En forenklet form for skema til for
Page 63 and 64: 5.3.1 Eksempler på forløbsdiagram
Page 65 and 66: Figur 19: Eksempel på forløbsdiag
Page 67 and 68: Tabel 13: Eksempel på forløbsbesk
Page 69 and 70: 5.4 Årsagsvirkningsdiagram Årsags
Page 71 and 72: Figur 22: Procesbaseret årsagsvirk
Page 73 and 74: Figur 24: Eksempel på årsagsvirkn
Page 75 and 76: - Hvilke ydelser ville du/I ønske
Page 77 and 78:
Tabel 16: Optællingsskema (a) Gene
Page 79 and 80:
5.7 Søjlediagram Søjlediagrammer
Page 81 and 82:
Figur 26: Søjlediagram, eksempel 1
Page 83 and 84:
5.8.1 Eksempler på histogrammer He
Page 85 and 86:
Figur 29: Eksempel på tolkning af
Page 87 and 88:
Eksempel på Paretodiagram om årsa
Page 89 and 90:
Tabel 23: Eksempel på konstruktion
Page 91 and 92:
Tabel 25: Forløbs- og svartider p
Page 93 and 94:
Antal bivirkninger 20 15 10 5 Måls
Page 95 and 96:
5.10.1 Eksempler på seriediagram H
Page 97 and 98:
Eksempel på fortolkningsregler for
Page 99 and 100:
I eksemplet (Tabel 27) - der har 20
Page 101 and 102:
praksis har og kan forventes at hav
Page 103 and 104:
Forbedring af en stabil proces inde
Page 105 and 106:
Hyppige faldgruber ved bestemmelse
Page 107 and 108:
Figur 49: Eksempel på hjælpelinje
Page 109 and 110:
Test 5 Fire af fem på hinanden fø
Page 111 and 112:
medfører, at processen kommer ud a
Page 113 and 114:
Forbedringsretning: Læring fra gun
Page 115 and 116:
Act Study Plan Do Udfør planen Bes
Page 117 and 118:
Vigtigheden af en god og præcis in
Page 119 and 120:
Cellereferencer kan være relative
Page 121 and 122:
Dataopsamling med regneark En datat
Page 123 and 124:
Funktion Input Formel (engelsk) For
Page 125 and 126:
Figur 58: Aggregering af data step
Page 127 and 128:
Seriediagram med regneark De aggreg
Page 129 and 130:
Figur 63: Case 1 - patientskader He
Page 131 and 132:
Case 2 - Sikker kirurgi-tjekliste D
Page 133 and 134:
Case 3 - Indlæggelsestimer Dette e
Page 135 and 136:
Figur 70: Case 3 - indlæggelsestim
Page 137 and 138:
Forud for implementering af en inte
Page 139 and 140:
Tilbyde undervisning og uddannelse
Page 141 and 142:
8. Litteratur PDSA: Metoden Science
Page 143 and 144:
Regulering af kvalitet i det danske
Page 145 and 146:
Misdannelses-screening (Føtalmedic
Page 147 and 148:
- Andel af patienter som dør inden
Page 149 and 150:
Medicin Apopleksi (Dansk apopleksi-
Page 151 and 152:
KOL (Dansk Register for Kronisk Obs
Page 153 and 154:
- Andel af patienter, hvor pårøre
Page 155 and 156:
Bilag 2: Kliniske kvalitetsdatabase
Page 157 and 158:
- Postoperativ MR scanning - Andel
Page 159 and 160:
tumorvæv ≤ 1 cm - Ventetid på k
Page 161:
I denne håndbog beskrives hvordan
show all

Klinisk kvalitetshåndbog - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?