Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

F I G U R 4.1
Dødelighed i tuberkulose og lungetuberkulose i Danmark og Sverige 1911-1968. Døde per
100.000
250
200
150
100
50
0
1911
1915
1919
1923
1927
1931
1935
1939
1943
DK Tuberkulosedødelighed DK Lungetuberkulosedødelighed
SV Tuberkulosedødelighed SV Lungetuberkulosedødelighed
Note: De danske tal for årene 1911-1920 dækker kun bybefolkningen.
Kilder: Danmark: Dødsårsager i Kongeriget Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, diverse
år. Sverige: Dödorsaker. Stockholm: Statistiska Centralbyrån, diverse år.
Pleje“. 67 Dermed var tvangen indirekte en trussel rettet mod alle syge, med
henblik på at få dem til at optræde ansvarligt, eller i det mindste at adlyde.
Tvangen var i Danmark forbundet med rettigheder, dvs. ret til gratis
behandling (og senere støtte til forsørgelse af den syges familie) uden fattighjælps
virkning, 68 hvis man ikke selv kunne betale behandlingen.Loven gav
ret til pension,hvis man blev afskediget fra offentlig stilling på grund af sygdommen.
69 De tuberkulosesyge var således i visse henseender i en privilegeret
situation sammenlignet med dem,der led af andre sygdomme. Der var i
Danmark dem, der satte spørgsmålstegn ved det kloge i tvangsbestemmelserne.
En af dem var læge KjeldTørning,som i 1945, dvs.ret sent,skrev,
at den stempling,som tvang indebar, gjorde styringen vanskeligere, idet de
syge ville forsøge at unddrage sig myndighedernes opmærksomhed og tiltag.
„Skal Smittebekæmpelse i det lange Løb være effektiv, maa Samfundet
holde sig godeVenner med de smittefarlige, ikke lægge sig ud med dem“. 70
Det var altså kontraproduktivt at bruge tvang.Tørning var opmærksom på
det modsætningsforhold, der kunne opstå ved forebyggelse af smitsomme
sygdomme:„Samfundets Interesse for de syge dikteres nemlig af to forskel-
1947
1951
1955
1959
1963
1967
101