Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

I 1973 var der stadig politikere, der mente, at det ikke var nødvendigt,at
myndighederne styrede de ansvarlige forældre. Kun de uansvarlige skulle
ikke kunne unddrage sig styringen.KarenThurøe Hansen,Det Konservative
Folkeparti,udtalte om sundhedsplejerskerne:„Hvor forholdene ikke gør
det påkrævet med tilsyn med børn,kan ordningen fungere på frivillig basis.
Heldigvis fungerer de fleste hjem ganske normalt og har som regel ikke
brug for råd og vejledning“. 39 Denne opfattelse møder man ikke 30 år senere.
Da mente tilsyneladende alle politikere og myndighedspersoner, at borgerne
havde behov for vejledning.Der foregik således i disse år en markant
vækst i politikernes og myndighedspersonernes styringsambitioner. De
omfattede nu hele familien og dens trivsel og sociale relationer,og ikke som
tidligere hovedsagelig børnenes fysiske helbred.
vide nskabelig dokumentation
En anden ændring,som også kunne ses i den almene folkesundhedspolitiske
debat var, at henvisninger til videnskabelige undersøgelser og dokumentation
fik større betydning.I svangreprofylaksen blev der efterhånden gjort
meget ud af at sikre,at de undersøgelser og behandlinger,der blev gennemført,havde
dokumenteret nytte.Med hensyn til børneundersøgelserne spillede
dokumentationen en mindre rolle. Her kunne man stadig i 1990’erne
nøjes med at henvise til erfaringer. 40 Forandringen på svangreområdet kan
illustreres med,at en dansk obstetriker i 1976 skrev ud fra sin lægelige autoritet
og erfaring uden henvisninger til videnskabelige undersøgelser, 41 mens
retningslinjerne i 1998 var resultat af flere arbejdsgruppers arbejde, bl.a. en
grundig gennemgang af den eksisterende forskning. 42 Eksterne autoriteter
blev betydningsfulde i argumentationen;overbevisningskraften måtte hentes
ved henvisning til videnskab.
I Sverige udarbejdede det videnskabelige selskab for obstetrik og gynækologi
i samarbejde med jordemødre i 1991 et forslag til retningslinier, 43 i
det store og hele baseret på evidens, dvs. videnskabelige undersøgelser af
nytten af indsatsen. 44 Når det drejede sig om psykosociale forhold var kravene
til dokumentation dog lavere. I 2001 publiceredes i Sverige en kundskabsoversigt,
hvor ambitionen var at give indsatsen i forhold til børn et
videnskabeligt grundlag. 45 Heri fremhævedes,at det psykosociale arbejde er
dårligt defineret,og at der mangler forskning og udviklede metoder. „I vilken
mån föräldrautbildningen ökat föräldrarnas kompetens och därmed
utgjort ett stöd till föräldrarna är svårt att säga, då det saknas kontrollerade
225