Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

De folkesundhedsproblemer, de svenske politikere prioriterede, var de
samme som de danske.Der var dog den forskel,at ikke-dødelige sygdomme
som psykiske sygdomme og bevægeapparatlidelser blev prioriteret højere
gennem næsten hele perioden.I 1979 prioriteredes forebyggelse af sygdomme,
som havde indflydelse på dødelighed, sygemeldinger og førtidspensioneringer,
dvs.hjertekarsygdomme, kræft og voldsom død samt luftvejslidelser
og bevægeapparatlidelser. Psykiske sygdomme blev ikke nævnt. 73 I
betænkningen fra 1984 var psykiske lidelser og fordøjelsessygdomme føjet
til.Prioriteringen skete på basis af en ubeskrevet sammenvejning af „direkta
vårdkostnader och kostnader för produktionsbortfall förorsakat av sjukfrånvaro,
förtidspension och dödsfall“, 74 det vil sige hovedsagelig økonomiske
kriterier.
I regeringens proposition fra 1991 75 præsenteredes en ny prioritering.Den
lignede den danske fra 1989 med den forskel, at psykiske sygdomme og
bevægeapparatlidelser blev prioriteret på linje med de dødelige sygdomme,
og at man også medtog allergi og seksuelt overførbare sygdomme.De sidste
blev aldrig nævnt i Danmark i disse sammenhænge.Prioriteringen forklaredes
med en samfundsøkonomisk bedømmelse af omkostningerne ved sygdom,tidlig
død og sygedagpenge, og med en vurdering af, hvilke sygdomme
der medførte de største lidelser. Hvordan beregningerne af det ene og
det andet konkret var udført fremgår ikke. Men få år efter i 1994 opstillede
regeringen for første gang kriterier for,hvad der skulle regnes som et folkesundhedsproblem.
Det var problemets betydning for dødeligheden; det
omfang, i hvilket det belastede sundhedsvæsenet og forekomsten sammenlignet
med andre lande. 76 Begrundelserne for prioritering af sygdomme
skiftede således,men dødelighed og økonomi var med hele tiden.
I 1999 konstaterede folkhälsokommittén, at de vigtige træk i sundhedsudviklingen
foruden den voksende middellevetid,var at „psykiska och psykosomatiska
besvär ökar, särskilt hos yngre kvinnor i arbeten med låga utbildningskrav
och hos barn och ungdomar.… (och) att sociala skillnader i hälsa
mellan sociala klasser inte tycks ändra sig utan ligger kvar på nivåer som man
också finner i många andra europeiska länder idag“. 77 Det var åbenbart politikerne
magtpåliggende at fremhæve,at udviklingen ikke var værre i Sverige
end i andre lande.Desuden bemærkedes det faldende fødselstal,et emne der
allerede i 1930’erne havde optaget svenske politikere mere end de danske.
Folkhälsokommittén præsenterede en kompliceret metode for prioritering
af de sygdomme, man skulle beskæftige sig med, den såkaldte „sjukdomsbörda“.Denne
bestod i en sammenvejning af tabte leveår og funktionsned-
134