Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

om, hvorvidt den sygelighed, som ikke medfører dødelighed, var blevet
større eller mindre. Det er ikke muligt at afgøre, om den generelle sundhedstilstand
er blevet bedre,da den ikke registreres systematisk.Det var med
andre ord en viden, som hverken politikere eller forskere var i besiddelse af.
Sikkert er, at alvorlige infektions- og mangelsygdomme og sygdomme,
betinget af hårdt fysisk slid, var blevet sjældnere.Til gengæld var sygdomme
og tilstande, som kan hænge sammen med lav fysisk aktivitet, f.eks. knogleskørhed
og svær overvægt, blevet mere udbredte. Endelig var der mere
opmærksomhed på psykiske, psykosomatiske og stressbetingede sygdomme.
Hvorvidt de sidstnævnte var blevet mere almindelige, eller bare var blevet
mere synlige, kan være svært at afgøre. Hjertekarsygdomme og kræft
blev hyppigere som dødsårsager. Det skyldtes frem for alt, at mange flere
nåede at blive gamle, efter at dødeligheden som følge af tuberkulose og
andre infektionssygdomme faldt. Det var især de unge, der døde af infektionssygdomme.
De gamle døde oftest af kroniske sygdomme – også dengang
de alvorlige infektionssygdomme var almindelige. De ældres sundhed
blev sandsynligvis forbedret, 5 samtidig med at mange flere blev meget gamle
og i slutningen af livet syge. I absolutte tal voksede derfor antallet af syge
gamle, selv om de måske relativt set blev færre. Den store vækst i andelen af
gamle skyldtes især, at de tilhørte større fødselsårgange end de yngre, men
også, at mennesker levede længere. Mod slutningen af århundredet faldt
dødeligheden på grund af hjerte-karsygdomme 6 (se figur 5.2). Der er således
ikke et entydigt billede af sundhedstilstandens udvikling, selv om de
fleste tal tyder på en forbedring.
Når politikere og andre forstærkede initiativerne på forebyggelsesområdet
fra 1970’erne,skete det således på baggrund af en generel forbedring i sundhedstilstanden,i
hvert fald målt med dødeligheden,ikke en forringelse. De
ønskede og forventede tilsyneladende en vedvarende forbedring.I Sverige,
hvis befolkning med disse mål havde den bedste sundhedstilstand af de to
lande, gjorde politikerne, som det vil fremgå, mest ud af at formulere en
politik på folkesundhedsområdet.
BETÆNKNINGER, UDV ALG, RÅD OG ANDRE
INSTITUTIONER
Perioden efter 1970 var de store programmers og betænkningers tid. Den
første større danske publikation, som også behandlede forebyggelse, var
Prioriteringsudvalgets betænkning fra 1977.I 1989 kom den borgerlige
121