Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

I Sverige oprettedes i 1958 „en särskild delegation, Hälsovårdsupplysningsdelegationen“.Den
blev i 1973 erstattet af et nævn for sundhedsoplysning
h-nämnden. 17 Begge havde sundhedsoplysning som deres opgave.I 1992
genoprettedes folkhälsoinstitutet af den borgerlige regering. Det blev i 2000
erstattet af Statens folkhälsoinstitut,som fik delvis andre opgaver,mere overvågende
og koordinerende og mindre kampagneorienterede. 18 I 2002 foreslog
regeringen nedsættelse af en styregruppe til at koordinere folkesundhedsarbejdet
på de forskellige niveauer.Organisatorisk havde forebyggelsen i Sverige
noget større synlighed i årtierne før 1980 end i Danmark.I begge lande
var der høj aktivitet i 1900-tallets sidste årtier.
Amterne (landstingen) blev givet særligt ansvar for forebyggelsen.I Sverige
skete det med en lov,der trådte i kraft 1.januar 1983.Med den blev landstingen
pålagt at forebygge sygdomme og skader med tiltag rettede mod individer,
grupper og samfundet. 19 Det handlede om,at amterne skulle sørge for
helbredsundersøgelser og sundhedsoplysning,og om at de skulle bruge den
viden, som opsamledes i sundhedsvæsenet i samfundsplanlægningen for at
reducere sundhedsrisici.I Danmark kom regler om amternes forebyggelsesansvar
først godt ti år senere. 20 De indebar, at amter og kommuner i fællesskab
skulle udarbejde planer for en styrkelse af forebyggelse og sundhedsfremme.
21 Tilsvarende planlægningskrav fandtes ikke i Sverige. I 2002 skrev
den svenske regering,at planer kunne være nyttige, men at det skulle være
frivilligt for amter og kommuner at lave dem. 22 Ansvarsplaceringen var den
samme,men planlægningskravet mindre stærkt formuleret i Sverige.
Videngrundlaget for forebyggelsespolitikken ændredes. Forskningen på
universiteter og sektorforskningsinstitutter om sygelighed og dødelighed i
befolkningen og om deres årsager – det som efterhånden blev betegnet folkesundhedsvidenskab
(folkhälsovetenskap) – voksede betragteligt i omfang.
Samme tendens kunne ses i andre vestlige lande. Emnevalget i forskningen
var ikke helt ens i Danmark og Sverige. 23 Psykosociale forhold, især på
arbejdspladsen,stress,social kapital,social ulighed i sundhed mv.,fyldte mere
i den svenske forskning, mens kost, tobak- og alkoholbrug blev studeret
mere i Danmark.Forskningens indhold kan muligvis have haft betydning
for den politik, der blev ført, sådan at de emner, som forskerne arbejdede
med, blev dem, politikerne fokuserede på. Omvendt kunne valget af forskningsspørgsmål
være påvirket af de politiske normer i samfundet.Forskningsresultater
anvendtes stadig hyppigere som begrundelser for tiltag i de
politiske udmeldinger.Det blev fremhævet,at politikken byggede på videnskab:„Målen
bygger på vetenskapliga underlag“, 24 „hvert af programmets
125