Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

tet til undervisningspligten. I skolen var børnene ikke beskyttet af privatlivets
fred.I Sverige var ingen af undersøgelserne obligatoriske, og jeg har
ikke fundet forslag herom fra nogen side.Skolelægebesøg blev gjort obligatoriske
i 1958,uden at der var tale om straf for udeblivelse. 132
SAMMENFA TNING
Indførelse af helbredsundersøgelser indebar overvågning af børnenes og de
gravides helbredstilstand.Overvågning giver nemt negative associationer til
kontrol og ufrihed. Hvis man i stedet taler om at våge over, associerer man
snarere til omsorg.Med disse undersøgelser skaffede den fremvoksende velfærdsstats
embedsmænd sig viden om borgerne,for at kunne sørge for dem.
Overvågningen havde tre mulige effekter: 1) Den gav viden til de styrende
om befolkningen. 2) Den gav mulighed for indgreb ved „fejludviklinger“.
3) Den gav forældrene et andet syn på barnet.Man kan antage,at det nye syn
var med til at gøre opdragelsen af dem lettere,fordi overvågning af og oplysninger
til børnene og forældrene om,hvorvidt børnene levede op til det
normale, var med til at øge lydhørheden over for de råd,læger og sygeplejersker
kom med.Der kan dermed være sket den internalisering af overvågning,som
David Armstrong omtaler.
Der var en dobbelthed i budskaberne til forældrene. De appellerede til
lydighed og autoritetstro gennem mange bydende forskrifter, men også til
ansvarlighed og dømmekraft gennem appeller til pligt og ansvarsfølelse. En
anden styringsteknik var appel til skamfølelse. Oplysningen om,hvorvidt
ens barn levede op til normalkurverne,var egnede til at vække forældreomsorgen,
men den kunne også udnytte forældrenes ønske om, at deres børn
ikke afveg herfra.Afvigelsen var forbundet med skam. Det er eksempler på
de styringsteknikker,som Nikolas Rose betegner som henholdsvis „ansvarliggørelsesteknologier“
og „styring gennem den bevidste brug af skam“. 133
Endelig blev der også brugt tvang som led i skolelægeordningen, hvor det
vigtigste virkemiddel nok også var appel til ønsket om at undgå skammen
ved at blive straffet.
Det forhold, at helbredsundersøgelserne rettede sig imod børn, havde
betydning for viljen til at indføre dem.Politikere og myndighedspersoner
fandt,at børnene skulle beskyttes mod,at forældrene kunne forvolde dem
skade. De blev ligefrem af nogle politikere betragtet som et fælles anliggende,
fordi det var dem, der skulle bære samfundets fremtid. Dermed var alle
borgere afhængige af dem og deres evner.Det forhold,at de ikke var myndi-
82