Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

och från individerna själva“. 90 Den danske skrev samme år, at folkesundheden
skulle fremmes gennem at den enkelte og de såkaldte fællesskaber,
arbejdspladser, skoler, foreninger mv. gjorde en indsats, gerne sammen i
„partnerskaber“. 91 Mens den danske regering i sit program fra 2002 stort set
reducerede det offentliges rolle til oplysning,uddannelse af sundhedspersonale
i forebyggelse og overvågning af sundhedstilstanden samt omsorg for
de svage grupper, talte den svenske regering om et meget større samfundsansvar.
Den svenske regering skrev, at den havde udvalgt sine målområder,
fordi „det inom dessa områden finns vetenskapligt underlag som visar att
avsaknaden av i första hand insatser från samhällets sida kan leda till ohälsa“.
92 Områderne var valgt efter, hvor politikerne mente, at de kunne gøre
en forskel:„samhälleliga förutsättningar, som kan påverkas genom politiska
beslut,och hälsoutvecklingen i befolkningen“. 93
Det er karakteristisk for den svenske politik,især fra 1990’erne og frem,at
folkesundhedspolitikken ses som en integreret del af store politikområder,
hvilket på samme tid kunne få folkesundheden som politisk mål til at blive
meget fremtrædende og nærmest forsvinde.De store politikområder omfattede:delagtighed
og indflydelse i samfundet,økonomisk og social tryghed,
trygge opvækstvilkår, øget sundhed i arbejdslivet og sunde og sikre miljøer
og produkter.Forskellen fra den danske politik var,at disse emner blev taget
op som en del af folkesundhedspolitikken. I Danmark handlede denne
hovedsagelig om det,som lå inden for Sundhedsministeriets område.
SAMMENFA TNING
Diskussionerne om forebyggelse handlede meget om,hvor meget ansvar for
og magt over eget liv,politikere og myndigheder mente,at folk kunne have
og burde have.Som det er fremgået,mente de borgerlige politikere,at borgerne
både kunne og burde tage et stort ansvar selv. Socialdemokraterne
fandt,at de forhold,folk levede under,havde stor betydning både for deres
muligheder for at vælge og for de valg, de traf. Der var udtalte forskelle
mellem Danmark og Sverige. Den enkeltes ansvar for sig selv blev alt i alt
stærkest betonet i Danmark,mens det samfundsmæssige ansvar blev fremhævet
i Sverige. I Sverige hed det desuden oftere, at den enkelte havde
ansvar for andre borgere og fællesskabet. Dette sidste ligner mønsteret fra
1930’erne og 1940’erne,hvor der også i Sverige blev lagt større vægt på den
enkeltes samfundsmæssige ansvar.
Der var forskel på,hvor stor ansvarlighed man forventede af den enkelte,
162