Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

Helhed Grundlaget for dens Arbejdskraft“. 54 Argumenterne ligner til forveksling
dem,der blev fremført vedrørende børn,men de førte ikke til indførelse
af helbredsundersøgelser for de unge.I Sverige talte medicinaldirektøren
også for udvidelse af helbredsundersøgelserne til andre aldersgrupper,
bl.a.de unge,som havde forladt skolen,og „att snarast utsträcka de förebyggande
hälsoundersökningarna till alla åldrar är kanske vår angelägnaste organisatoriska
medicinska uppgift“. 55 Der blev dog heller ikke i Sverige gennemført
andre offentligt finansierede helbredsundersøgelser bortset fra
tuberkuloseundersøgelserne.
Generelt kan siges,at argumentationen for indførelse af helbredsundersøgelser
ikke var særlig udfoldet.I den politiske argumentation dominerede
henvisninger til de samfundsinteresser, man forventede at gavne med helbredsundersøgelserne:befolkningsvæksten,samfundsøkonomien
og den
offentlige økonomi.Færre argumenterede med,at tiltagene ville skabe gode
liv for den enkelte borger.Tendensen var mest udtalt i Sverige. Måske kan
det skyldes,at de svenske kilder udgøres af embedsmands- snarere end politikerudtalelser.
I Sverige sammenlignede man mindre med situationen i
andre lande og henviste aldrig til den nationale egenart.Der var ikke den
store uenighed om,at helbredsundersøgelserne ville forbedre folkesundheden.Den
begrænsede debat kan skyldes,at politikerne så ordningerne som
et rent velfærdsgode, og at de forventede, at befolkningen ville tage imod
dem som sådan.
Det er efter min vurdering påfaldende,at en så markant indblanding i forældrenes
ansvarsområde ikke blev diskuteret mere. Ikke en gang sundhedsplejerskerne
blev diskuteret i særlig grad ud fra denne vinkel, selv om de
skulle virke i de private hjem.Børnene blev set som et fælles ansvar,og dem
havde man derfor adkomst og forpligtelse til at beskytte,også mod deres forældre.Den
fælles fremtid skulle sikres.
STYRING AF BØRN OG FORÆLDRE
Sidste afsnit handlede om de argumenter, som politikerne og andre brugte
for at begrunde eller legitimere ordningerne. I dette afsnit ses på helbredsundersøgelserne
som udtryk for styringsbestræbelser. Den engelske
sociolog David Armstrong karakteriserer helbredsundersøgelser og oplysningskampagner
som led i overvågningsmedicin. Myndighederne overvåger
befolkningen med et formål – at få folk til at overvåge sig selv.Undersøgelserne
af børns og gravides legemlige og sjælelige sundhed kunne give
67