Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

ibliotek, København,AnnaThelle på Statens folkhälsoinstitut i Stockholm, Berit
Sepp på Socialstyrelsen i Stockholm og Åke Bruce på Livsmedelsverket i Uppsala.
6 De områder, den skulle bedrive oplysning på, var: 1) kost og motion, 2) afhængighedsskabende
midler (tobak, alkohol, narkotika, sovemidler, beroligende midler,
„sniffning“), 3) sex og samliv, 4) tandsundhed, 5) hygiejne, 6) ulykkesforebyggende
arbejde, specielt over for børn og trafik, 7) forebyggende svangre- og børneomsorg,
8) forebyggelse af smitsomme sygdomme (polio, influenza, infektioner i forbindelse
med udlandsrejser, 9) patientinformation. Hälsoupplysning. Socialstyrelsens nämnd för
hälsoupplysning, 1974,s. 7. Jeg har ikke fundet tilsvarende tal fra Danmark.
7 Informationsmaterial om tobak, 2003. Pjecen indeholdt også nogle sider med adresser
på tobaksansvarlige ude i landet.
8 Sätt Sverige i rörelse 2001. En nationell kraftsamling för ökad fysisk aktivitet, 2001.
9 SOU 1984:43,s. 89.
10 Kost, motion och hälsa, 1986,s. 12.
11 Fysisk aktivitet för nytta och nöje, 1999,s. 5.
12 I Danmark faldt andelen af dagligrygere fra 44 pct. i 1987 til 34 pct. i 2000.Og i
Sverige faldt de fra 1980 til 1999 fra 35 pct. til 18 pct. blandt mænd og fra 29 pct. til
19 pct. blandt kvinder. Niveauet var således lavere i Sverige.Andelen svært overvægtige
(BMI over 30) steg i Sverige fra 5 pct. i 1980-81 til henholdsvis 9 pct. for
kvinder og 10 pct. for mænd i 1999-2000. I løbet af 1980’erne var andelen af svært
overvægtige stabil i Sverige på 5 pct., dvs. der skete en markant ændring i
1990’erne. I Danmark steg andelen fra 5,5 pct. i 1987 til 9,5 pct. i år 2000. De danske
tal er fra: Kjøller & Rasmussen., 2002,s. 368. De svenske tal er fra Folkhälsorapport
2001,s. 230, og Åtgärder mot fetma, 2002,s. 13.
13 Folketingstidende 1972-73 spørgsmål om tobaksreklamer, sp. 7594.
14 Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, 2003,s. 31.
15 Kost och motion inför 80-talet, 1979,s. 29. Se også Hälsoupplysning. Socialstyrelsens nämnd
för hälsoupplysning, 1974,s. 4. Somme tider blev præsentationen af forskellige risikofaktorers
betydning lidt forvirrende, som når kost, motion og overvægt blev omtalt
som selvstændige risikofaktorer. Siden overvægt kan være en følge både af fejlagtig
kost og fysisk inaktivitet, kan betydningen af alle tre faktorer blive undervurderet,
når de måles som uafhængige faktorer.
16 SOU 1990: 29,s. 146.
17 Fysisk aktivitet för nytta och nöje, 1999,s. 34.
18 Konferensen: Folkhälsa och Reklam. Föredrag och diskussionsinlägg, 1938.
19 Hälsoupplysning. Socialstyrelsens nämnd för hälsoupplysning, 1974,s. 3.
20 Iversen, 2002,s. 278.
21 Iversen, 2002,s. 281.
22 Citeret efter Kristensen (2002), s. 17.
23 Vallgårda, 1995.
24 Berridge, 1999; Rimpelä, 1977; Tobaksrökning, 1973,s. 14 ff. Der henvises stort set
altid til engelske og amerikanske undersøgelser om sammenhængen mellem rygning
og lungekræft, og det var også dem, der fik indflydelse på politikken i de skan-
212