Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

BØRNS SUNDHED – MYNDIGHEDERNES ANSVAR?
Politikernes argumenter for at gribe ind i børnenes sundhedsmæssige
opvækstvilkår viser, hvad de anså for legitime grunde til at udøve magt på
disse områder.Begrundelserne kan også ses som et led i selve styringen.Hvis
de blev opfattet som acceptable,kunne de motivere forældrene til at benytte
tilbuddet om helbredsundersøgelse og at følge de råd, myndighederne gav.
Begrundelserne fortæller, hvad politikerne forventede, at folk ville opfatte
som legitimt og motiverende.Nu er det ikke så sandsynligt,at mange forældre
læste,hvad politikerne udtalte i Rigsdagstidende eller Riksdagens protokoll.
Vejen gik sjældent direkte fra politikere til borgere. Det var læger, jordemødre
og sygeplejersker, der gennemførte helbredsundersøgelserne, og de
skulle også opleve deres arbejde som velbegrundet og legitimt. Helbredsundersøgelserne
og lovgivningen blev beskrevet og diskuteret i deres
fagblade. Politikernes begrundelser blev dog også fremført direkte til borgerne
f.eks.i pjecer.Disse vil jeg vende tilbage til i næste afsnit.
De fire danske love blev gennemført uden de store kontroverser i Folketing
og Landsting,hvor alle ordførere bakkede op om forslagene.En forbedret
folkesundhed var et selvfølgeligt fælles mål, og helbredsundersøgelser
blev opfattet som et vigtigt middel til at nå det.
I Sverige var der tale om to love,en fra 1937,som omfattede graviditets- og
børneundersøgelser og hele fødselshjælpen,og en om skolelæger fra 1944.
Begge love var forberedt med grundige betænkninger og høringsrunder,
som det,som nævnt,var og stadig er praksis i Sverige. Desuden blev regeringens
lovforslag fulgt af en,sammenlignet med Danmark,meget omfattende
argumentation og delvis dokumentation,mens diskussionerne i selve
riksdagen ikke var så omfattende.Der var heller ikke i Sverige partipolitiske
kontroverser om disse love.Debatten i den svenske riksdag handlede for den
første lovs vedkommende hovedsagelig om jordemødrenes lønninger.Indholdet
i ordningen havde rigsdagsmedlemmerne ingen indvendinger mod
eller kommentarer til,som ikke var kommet frem i udvalgsbehandlingen.
befolkningens større lse og kvalitet; de n enke lte s
ve lfærd
Befolkningens truende tilbagegang og mulige forringelse (degeneration)
var i begge lande de oftest fremhævede begrundelser for de nye love.Fødselstallet
var faldende. I begyndelsen af 1900-tallet fødte hver svensk og dansk
kvinde fire børn i gennemsnit,i 1930 kun cirka to (se figur 9.1).Mange poli-
58