Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

dende, at de er så sjældne – især i Danmark. Det skyldes sandsynligvis, at
enigheden blandt politikere, embedsmænd og sundhedsprofessionelle var
stor. Næsten ingen satte spørgsmålstegn ved nytten af at forebygge, jo mere
jo bedre.De begrundelser,der blev givet,lignede hinanden i de to lande,og
de handlede især om den formodede mulighed for at spare udgifter til sundhedsvæsenet
og om at skabe bedre liv for borgerne.
danmar k : det g ode l iv og sparede udgi f ter
Der blev i Danmark,som sagt,næsten ikke fremført begrundelser for,at det
var en politisk opgave at reducere sygeligheden.Prioriteringsudvalget blev
nedsat i 1974 bl.a.på baggrund af den store vækst i sundhedsvæsenets udgifter
og især udsigten til,at væksten ikke kunne fortsætte.I sin betænkning fra
1977 gav udvalget to begrundelser for en øget forebyggende indsats. Den
ene var, at der ikke var noget alternativ, hvis man ønskede en bedre folkesundhed,da
det „kun i begrænset omfang vil være muligt at behandle sig ud
af de sygdomsproblemer mv.,der karakteriserer vor tid“. 31 Den anden var en
forhåbning om,at man ved forebyggelse kunne begrænse sundhedsudgifternes
vækst. Også i 1989 var regeringens begrundelser, at sundhedsvæsenet
ikke kunne løse alle problemer,og at man „ikke bare (vil) spare lidelser,men
også ressourcer“. 32 Forhåbningen var således, at de økonomiske fordele for
samfundet og gode liv for borgerne kunne gå op i en højere enhed.De danske
socialdemokrater motiverede i deres arbejdsprogram fra 1992 indsatsen
for befolkningens sundhed både med, at den var et middel til at opnå et
bedre samfund og fremme demokratiet,og at det skabte gode liv for borgerne:
„Et aktivt og demokratisk samfund er helt afhængigt af velfungerende
mennesker“. 33 I 1996 skrev de, at „til god livskvalitet hører et godt
helbred“. 34
Det socialdemokratisk-radikale folkesundhedsprogram fra 1999 var stort
set blottet for begrundelser for en øget indsats for folkesundheden.Henvisninger
til den relativt lave middellevetid var hyppige, men det blev ikke
eksplicit sagt,hvorfor det var et problem,at den var lavere end i andre lande.
Her kan man formode,at national prestige og måske også bekymring for en
„svækkelse“ af nationen kan have spillet ind,foruden ønsket om at skabe en
ydedygtig befolkning og gode liv for borgerne. De få steder, initiativer
begrundedes,drejede det sig om at sikre den enkelte borger et godt liv:„Det
handler snarere om, at alle skal have mest muligt ud af livet“, og om at få
økonomisk udbytte,„der er store helbredsmæssige og økonomiske gevinster
127