Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

I svenske pjecer både til voksne og til skolebørn spillede appeller til miljøbevidsthed
og solidaritet med de fattige en,om end beskeden,rolle.„Skogar
… huggs ned och eldas upp när man torkar tobaksblad“. „Tredje världen
och öststaterna är tobaksbolagens framtida marknader.Där blir kvinnor och
barn de intressantaste grupperna“. 93
Sammenfattende om de ønsker, myndighederne appellerede til,kan man
sige,at sammenlignet med 1930’erne og 1940’erne spillede angst for sygdom
og tabte leveår en større rolle,pligt og ansvar over for andre,spillede en mindre,
og ansvar for et fællesskab som folket eller landet ingen rolle overhovedet.En
undtagelse var passiv rygning,hvor hensynet til andre var afgørende.
Appeller til ønsket om det gode liv med skønhed,penge,selvtillid og venner
var til gengæld almindelige. Myndighederne appellerede tilsyneladende til
det, de mente ville have den største effekt, uden skelen til, om det var
følelser, egenskaber og ønsker, man i øvrigt gerne ville fremme i befolkningen.
STYRING GENNEM APPEL TIL L YDIGHED OG
A UTORITETSTRO
På trods af at der i oplysningsmaterialet blev lagt op til, at det var folks eget
valg og ansvar, hvordan de ville leve deres liv, rummede det også et væld af
påbud.Påbud,som appellerede til folks autoritetstro og lydighed.Den autoritet,
der oftest blev henvist til, var den overordnede myndighed: „Sundhedsstyrelsen
anbefaler …“ og „Socialstyrelsen vill …“.I 2002 blev der talt
om „de officielle motionsanbefalinger“. 94 Her må man gå ud fra,at myndighederne
forventede,at borgerne ville lytte og følge påbuddet,fordi de havde
respekt for og tillid til de to autoriteter.
Der var i materialet ofte henvisning til,at der var videnskabelig dokumentation
for påstandene, som i en svensk pjece fra 1977: „Vid det här laget har
vi övertygande bevis på att rökningen förorsakar flera allvarliga
sjukdomar“. 95 Og en dansk,sandsynligvis fra 1990’erne:„Det er hævet over
enhver tvivl, at tobaksrygning er skadeligt for helbredet“. 96 „Den internationale
videnskab er dog i dag enig om at anbefale 30 minutters fysisk aktivitet
om dagen“. 97 Dette kan ses som en kombination af appel til fornuft og
rationalitet og til autoritetstro,hvor det her var videnskaben,der var autoriteten.
Budskaberne i oplysningsmaterialet indeholdt mange påbud,som gav forholdsvis
præcise handlingsanvisninger: „Alla individer bör, helst varje dag,
205