Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

NYE STYRINGSTEKNIKKER I sundhedsvæsenet havde man i kraft af patientkontakterne mulighed for mere intensiv påvirkning end bare at oplyse.En metode,som blev lanceret i begge lande, var den såkaldt motiverende samtale. Den vil her blive beskrevet på baggrund af en dansk og en svensk instruktion til henholdsvis praktiserende læger og jordemødre. Den motiverende samtale blev i Danmark fremhævet over for praktiserende læger og jordemødre som et middel til at ændre folks adfærd,altså som et styringsredskab. 112 Dansk selskab for almen medicin diskuterede i sin pjece,hvor grænsen for lægens påvirkning gik,og skrev,at eftersom de fleste mennesker gerne vil være sunde,„har lægen også en almindelig anerkendt forpligtelse til at prøve at påvirke patienten til at overveje en sundhedsfremmende adfærd“. 113 Påvirkningen blev formuleret ikke kun som en mulighed,men som en lægelig pligt.Det var især i forbindelse med rygeafvænning, den blev omtalt.Tobaksskaderådet udgav to publikationer om den motiverende samtale. 114 Ofte blev Søren Kierkegaard citeret for at understrege, hvordan styringen bedst kunne foregå:„At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham,hvor han er og begynde der“. 115 Det,der adskiller den motiverende samtale fra anden oplysning,er ikke styringsambitionerne, men teknikken.Målet var at opnå større efterlevelse af lægens eller jordemoderens råd. Selv om der blev talt meget om, at patienterne selv skulle vælge mv.,var samtalens formål at motivere patienterne til at handle, som myndighederne, lægen eller jordemoderen mente, det var bedst for dem. Den motiverende samtale „har som formål at fremme adfærdsmæssige ændringer“,samtidig skulle den være „ikke-styrende“. 116 Lægen skulle indirekte konfrontere patienten med „en eventuelt manglende logik i sin redegørelse“.Det er således en styreform,der vil bruge patientens autonomi med henblik på at få dem til selv at vælge „det rigtige“,dvs. den sundhedsfremmende adfærd. I den svenske instruktion hed det, at påbud var en dårlig metode til at få folk til at ændre adfærd: „Att ,säga åt‘ föräldrar och tala om hur de borde göra med sina rökvanor är inte effektivt. De allra flesta av oss reagerar med trots och irritation när någon säger till oss“. Det var derfor bedre at bruge den „motiverende samtale“. Et vigtigt led i påvirkningen var her at give patienten lejlighed til at komme med egne synspunkter „att uttrycka vad som känns viktigast för henne“. 117 Siden kunne sundhedspersonen støtte de synspunkter, som kunne føre frem til den ønskede ændring:„Vad bra att du förstår att rökning inte är bra för barnet.“ 118 Dette at støtte kvinden,når hun 207
gav udtryk for de ,rigtige‘ synspunkter,blev kaldt at „stötta självtillit“.Målet var ligesom i anden form for oplysning at opnå en given adfærdsændring,og respekten for patientens synspunkter blev formuleret som et middel. I det lange løb var det kun de rigtige synspunkter,der blev respekteret.Patienten skulle overtage sundhedspersonalets problemdefinition og -løsning. PÅVIRKNING I NYE SAMMENHÆNGE I både Danmark og Sverige blev der talt en del om sundhedsvæsenets rolle i sundhedsoplysningen, og at adfærdspåvirkningen skulle styrkes. Endvidere skulle virksomhederne spille en rolle for at få de ansatte til at ændre livsstil. Borgerne kunne dermed blive genstand for styringsbestræbelser i stadig flere situationer. Sundhedsvæsenet havde mange fordele, når det drejede sig om at skabe lydhørhed over for sundhedsoplysning.Mange mennesker kom i kontakt med det,og de var ofte i en sårbar situation,når det skete.Derfor forventede man, at folk ville lytte mere til budskaberne, hvilket gav „en enestående mulighed for at påvirke den enkelte“. 119 Myndigheder og politikere gik ud fra,at borgerne opfattede sundhedspersonalet som en autoritet.Sundhedsvæsenet kunne gennem undersøgelser gøre patienterne opmærksomme på, at de havde et ,problem‘. Det sidste skete f.eks. på Bispebjerg Hospital i København fra slutningen af 1990’erne, hvor alle patienter blev udspurgt om deres ryge- og drikkevaner,og levede adfærden ikke op til Sundhedsstyrelsens normer, dvs.hvis de røg eller drak mere end 14/21 genstande om ugen, blev de tilbudt en forebyggelsessamtale. 120 Lignende tanker fandtes i Sverige.I en publikation fra 1999 hed det „hälsoprofilbedömning i början av behandlingsperioden är en utmärkt metod att påbörja en attityd- och senare beteendeförändring mot ökad fysisk aktivitet“. 121 Ligesom ved helbredsundersøgelserne i 1940’erne håbede man gennem undersøgelser at give patienten et nyt syn på sig selv,et syn,der svarede til myndighedernes. Det var, som vist i tidligere kapitler, især i Danmark, at sundhedsvæsenet blev tildelt en stor rolle i sundhedsoplysningen.Forsøgene på at ændre folks adfærd blev omtalt i samme termer som behandling.I en handlingsplan mod svær overvægt hed det:„Relationen mellem „klient“ og den professionelle rådgiver spiller en vigtig rolle“. 122 Sundhedsvæsenet skulle til tider spille en særdeles aktiv rolle. Det skulle „udarbejde kliniske retningslinier til læger, jordemødre og andet sundhedspersonale for opsporing af og intervention over for patienter med særlig risiko for udvikling af overvægt“. 123 Når de 208
Page 2 and 3:
folkesundhed som politik danmark og
Page 4 and 5:
Signild Vallgårda FOLKESUNDHED SOM
Page 6 and 7:
FORORD Da jeg i sin tid kom med i M
Page 8 and 9:
INDHOLD kapitel 1 Indledning · 11
Page 10 and 11:
kapitel 8 „Et bedre liv“ · 190
Page 12 and 13:
kapite l 1 INDLEDNING Denne bog han
Page 14 and 15:
søger at ændre de ydre forhold,bo
Page 16 and 17:
styrke, rigdom eller bare om at væ
Page 18 and 19:
eller magt. 15 Den svenske historik
Page 20 and 21:
HVORFOR SAMMENLIGNE O VER TID OG ME
Page 22 and 23:
afstand. Politikere og embedsmænd
Page 24 and 25:
debatter og initiativer på forebyg
Page 26 and 27:
grammer og andet materiale fra de p
Page 28 and 29:
til at være mindre acceptable i Sv
Page 30 and 31:
arrangeret af Berlingske Tidende og
Page 32 and 33:
PÅVIRKNINGSMETODER OG MÅLGRUPPER
Page 34 and 35:
Nye medier som film, radio og rekla
Page 36 and 37:
sve rige: ansvarlighed og pligt ove
Page 38 and 39:
uden Medvirken af hver enkelt i vor
Page 40 and 41:
undrende. Svaret var, at der skulle
Page 42 and 43:
deres medmennesker. I kataloget hed
Page 44 and 45:
man bør vise sin egen Person Agtel
Page 46 and 47:
„De åtgärder som härvid påkal
Page 48 and 49:
skolerne skulle man,ifølge en udre
Page 50 and 51:
Paa Livet overalt der lurer Farer -
Page 52 and 53:
cinska kursplanerna och bildmateria
Page 54 and 55:
mån bevaras och stärkes … andra
Page 56 and 57:
114 SOU 1976:46,s. 155. 115 Nr 12.
Page 58 and 59:
F I G U R 3.1. Love om helbredsunde
Page 60 and 61:
tikere og fagfolk var derfor - som
Page 62 and 63:
levnadsstandard,en ökad och förb
Page 64 and 65:
e n sam f unds i nteres se Helbreds
Page 66 and 67:
Der var også en vis uenighed om,hv
Page 68 and 69:
Helhed Grundlaget for dens Arbejdsk
Page 70 and 71:
hvor hun havde „Kendskab til Mode
Page 72 and 73:
svarende fandtes ikke for folkeskol
Page 74 and 75:
och slarv från mödrarnas sida ick
Page 76 and 77:
ehov for den rette vejledning.Denne
Page 78 and 79:
enhver“. 101 Bonnevie var sålede
Page 80 and 81:
oligsituationen ind her.Mange svens
Page 82 and 83:
Den sidst anførte begrundelse for
Page 84 and 85:
ge, og ikke regnedes som selvstænd
Page 86 and 87:
43 Esther Malling Petersen,Venstre,
Page 88 and 89:
76 Cirkulære af 26. november 1945
Page 90 and 91:
kapite l 4 SMITSOMME SYGDOMME OG ST
Page 92 and 93:
ling.Tiltag mod smitsomme sygdomme
Page 94 and 95:
mende,man regner med at 300.000 dø
Page 96 and 97:
at myndighederne kunne blive nødt
Page 98 and 99:
skulle møde personligt hos politim
Page 100 and 101:
ning op. Det var ikke i samfundets
Page 102 and 103:
F I G U R 4.1 Dødelighed i tuberku
Page 104 and 105:
Tuberkulose blev således ikke i Sv
Page 106 and 107:
„de allra enfaldigaste, de som in
Page 108 and 109:
lige frihed,kun som en beskyttelse
Page 110 and 111:
tillid. 113 Der var med andre ord t
Page 112 and 113:
sammenfatning om tuberkulo se I beg
Page 114 and 115:
mende smitsomme Sygdommes Helbredel
Page 116 and 117:
59 Oprettelse af tuberkulosestation
Page 118 and 119:
100 Råd till den lungsjuke, 1929.
Page 120 and 121:
kapite l 5 FOLKESUNDHED - PROBLEMER
Page 122 and 123:
om, hvorvidt den sygelighed, som ik
Page 124 and 125:
egering med et forebyggelsesprogram
Page 126 and 127:
I Sverige oprettedes i 1958 „en s
Page 128 and 129:
dende, at de er så sjældne - isæ
Page 130 and 131:
ett aktivt socialt liv och tillfred
Page 132 and 133:
FOLKESUNDHEDSPROBLEMER danmar k : m
Page 134 and 135:
var begrundelsen åbenbar, nemlig a
Page 136 and 137:
sættelse, såkaldte DALYs.Oplysnin
Page 138 and 139:
domme, der i dag belaster befolknin
Page 140 and 141:
Der var tale om et sammensat billed
Page 142 and 143:
SAMMENFA TNING Myndighedernes opfat
Page 144 and 145:
noter 1 Helt uden opmærksomhed var
Page 146 and 147:
46 SOU 2000:91,s. 64. 47 SOU 1998:4
Page 148 and 149:
109 Regeringens proposition 1990/91
Page 150 and 151:
for vort eget liv og helbred“. 6
Page 152 and 153:
yttersta ansvaret för den egna hä
Page 154 and 155:
RAMMER FOR OG STØTTE TIL DE SUNDE
Page 156 and 157:
vælge.„Hälsoupplysningen har i
Page 158 and 159: manglende færdigheder eller motiva
Page 160 and 161: lelse til dens programforslag ander
Page 162 and 163: påvirkning i de situationer, hvor
Page 164 and 165: og hvor stor handlefrihed man mente
Page 166 and 167: 14 SOU 1997:119,s. 25. 15 Se note 8
Page 168 and 169: 73 SOU 2000:91, Reservation av leda
Page 170 and 171: kapite l 7 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Page 172 and 173: med publikationerne Dødelighed og
Page 174 and 175: der fremhæver den sociale position
Page 176 and 177: For kvinder var mønsteret mindre e
Page 178 and 179: terium, fordi den var relativt upå
Page 180 and 181: deres vilkår, men også deres adf
Page 182 and 183: HVAD VILLE POLITIKERNE GØRE VED UL
Page 184 and 185: dighedernes side over for de svage
Page 186 and 187: Der var dog ikke enighed om initiat
Page 188 and 189: noter 1 Sørensen,Th. Børnedødeli
Page 190 and 191: cist hvilke grupper, der er speciel
Page 192 and 193: ner førte deres egne kampagner.En
Page 194 and 195: fore stillinger om hvordan de r sty
Page 196 and 197: hold,der betyder noget for deres su
Page 198 and 199: I Sverige blev tobakken koblet til
Page 200 and 201: 1978 kom en lov, som påbød, at ad
Page 202 and 203: i tobakken blev nævnt, og de mest
Page 204 and 205: ,friskare‘ hår, vitare tänder,
Page 206 and 207: I svenske pjecer både til voksne o
Page 210 and 211: overvægtige var identificeret, sku
Page 212 and 213: gerne fik.Myndigheder og politikere
Page 214 and 215: dinaviske lande, men det var faktis
Page 216 and 217: 86 De voksnes røg er noget møg -
Page 218 and 219: kapite l 9 AUTONOMI OG LYDIGHED - D
Page 220 and 221: andelen fra 9 til 13 pct.Udviklinge
Page 222 and 223: våge, og, som det vil fremgå, i d
Page 224 and 225: 1950’erne at rette større opmær
Page 226 and 227: I 1973 var der stadig politikere, d
Page 228 and 229: og større medindflydelse“. 50
Page 230 and 231: ealistisk vurdere evt.belastende fa
Page 232 and 233: generationers föräldrar att accep
Page 234 and 235: Forældrene blev opfordret til at t
Page 236 and 237: var både udtryk for et ønske om a
Page 238 and 239: forældre skulle udskille de gruppe
Page 240 and 241: om selv at tage stilling og vælge.
Page 242 and 243: 7 SOU 1976:46,s. 27. 8 Betænkning
Page 244 and 245: 62 SOU 1997:161,s. 42. 63 SOU 1997:
Page 246 and 247: 131 Hälsovård för mödrar och ba
Page 248 and 249: lovgivning,der i øvrigt vedrørte
Page 250 and 251: de havde kendskab til,at en person
Page 252 and 253: største gruppe smittede og syge i
Page 254 and 255: edelse.Dette incitament er imidlert
Page 256 and 257: sve rige I Sverige valgte man at be
Page 258 and 259:
I Sverige var flertallet for regist
Page 260 and 261:
noter 1 Selv om jeg har undladt at
Page 262 and 263:
ekæmpelse af sygdommen AIDS. Bag f
Page 264 and 265:
kapite l 11 K ONKLUSION Denne bog h
Page 266 and 267:
På to områder blev forskellen i p
Page 268 and 269:
ydende tone om, hvordan borgerne sk
Page 270 and 271:
styring gennem tvang Når selvstyri
Page 272 and 273:
noter 1 Rose, 1999,s. 86-87 og 88;
Page 274 and 275:
SVERIGE Underrättelse om hvad iakt
Page 276 and 277:
Hjärne, Urban Gustaf Erlandsson (1
Page 278 and 279:
LITTERATUR Love,lovforslag,proposit
Page 280 and 281:
Blom, Ida (1999). Frivillige organi
Page 282 and 283:
Eriksen, Sidsel (1990). Drunken Dan
Page 284 and 285:
Heywood,Andrew (1998). Political id
Page 286 and 287:
Knudsen, Lisbeth B. (1988). Fødsle
Page 288 and 289:
Nielsen,Vagn (1994). Forord til Lev
Page 290 and 291:
Richter, Mervin (1995). The history
Page 292 and 293:
SOU 2002:5. Slutbetänkande av Utre
Page 294 and 295:
Vallgårda, Signild (1995b).Træk a
Page 296 and 297:
STIKORDSREGISTER advarselstekster m
Page 298 and 299:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 300:
Jørgen Goul Andersen & Mette Tobia
show all

Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?